Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen på Folkemødet: Udskriver hun valg før tid?

Politik

16/06/2024 06:04

J. Bøgen

Synes du, der bør udskrives valg i utide?

Folkemødet på Bornholm blev fredag scenen for en markant udmelding fra statsminister Mette Frederiksen.

Under en åben spørgerunde blev statsministeren konfronteret af en kvinde fra publikum ved navn Birthe, som spurgte, hvorfor Frederiksen ikke havde reageret på europaparlamentsvalgets resultat ved at udskrive folketingsvalg.

Frederiksen tog spørgsmålet alvorligt og svarede den nysgerrige kvinde i salen:

"Jeg overhører ingenting. Jeg har absolut taget valgresultatet alvorligt. Det er et vink med en vognstang. En advarsel. Både til regering og os som parti."

Hun fortsatte med at forklare, at regeringen og hendes parti nu overvejer, hvad de kan gøre anderledes for at bevare vælgernes tillid.

Forskellige typer valg

Statsministeren understregede, at der ofte er forskel på vælgeradfærd ved europaparlamentsvalg og folketingsvalg, samt at den lavere stemmedeltagelse ved europaparlamentsvalget også spiller en rolle i tolkningen af resultaterne.

Afslutningsvis gjorde Frederiksen det klart, at hun ikke planlægger at udskrive valg:

"Jeg kommer ikke til at udskrive valg. Og jeg kommer ikke til at stoppe som statsminister, før vælgerne til et folketingsvalg har sagt: Nu er det ikke dig længere, Mette."

Du kan se klippet med statsministerens svar på spørgsmålet øverst i Ekstra Bladets artikel.

Næste folketingsvalg bliver det 72. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og skal senest finde sted den 31. oktober 2026

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.