Inden politikerne leder efter ny finansiering til øgede forsvarsudgifter, bør de se mod Finansministeriet, og hvad der allerede er i statskassen.
Det mener Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE) på baggrund af en ny analyse, tænketanken har udarbejdet.
Med analysen vurderer den økonomiske tænketank, at der er et ubrugt finanspolitisk råderum, der med en enkelt opjustering svarer til knap 1,5 procent af BNP.
Hvis pengene bruges på forsvar, kan tallet lægges oven i de 2,0 procent af BNP, som i dag er det officielle Nato-krav, og som Danmark allerede bruger på forsvar.
Dermed kan opjusteringen dække en stigning i forsvarsudgifterne op til knap 3,5 procent af BNP.
”Politikerne bør se på, hvad der ligger i statskassen, inden de hæver skatterne, sparer på velfærden, optager gæld eller laver andre reformer,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vi mener, at man kan dække forsvarsudgifter helt op til næsten 3,5 procent af BNP uden at finde ny finansiering. Samtidig vil der være plads til at gøre stigningen i pensionsalderen mindre fra 2045. Vi har både råd til forsvar og pension,” siger Sofie Holme Andersen med henvisning til Pensionskommissionens forslag.
Hvor kommer pengene fra?
For nyligt opjusterede Finansministeriet råderummet med lidt mere end 21 milliarder kroner. De penge skal lægges oven i det hidtil ubrugte råderum.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejder løbende analyser om de offentlige finanser, herunder analyser om størrelsen på det finanspolitiske råderum.
Med den nye analyse vurderer AE, at der allerede var cirka 15 milliarder kroner i ubrugt råderum efter det demografiske og velstandskorrigerede træk.
Dertil kommer, at staten systematisk bruger færre penge, end politikerne budgetterer med i forbindelse med finanslovene. Alene på det statslige område er der i gennemsnit blevet brugt cirka 7 milliarder færre kroner end budgetteret fra 2014 til 2023, viser et Folketingssvar.
”De penge bør regnes med i råderummet, så de kan bruges for eksempel på forsvarsudgifter,” Sofie Holme Andersen.
Tilbagerulning af to skattereformer kan lukke et hul op til 4 procent af BNP
Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen er det for tidligt at sige, om forsvarsudgifterne fremover skal udgøre 3,5 procent eller 4,0 procent af BNP.
0,5 procent af BNP vil kræve et provenu på cirka 15 milliarder kroner. Det svarer stort set til prisen på de to seneste skattereformer, der blev gennemført i henholdsvis 2018 og 2023. De koster tilsammen cirka 14 milliarder kroner.
”Hvis Danmark skal op på 4 procent af BNP, er det muligt at dække langt størstedelen af regningen via råderummet. Det sidste stykke vej fra 3,5 procent til 4,0 procent kan finansieres ved at tilbagerulle skattereformerne fra 2018 og 2023,” siger Sofie Holme Andersen.
Varige eller midlertidige udgifter?
For nylig afsatte regeringen 50 milliarder kroner i en ny forsvarsfond, der skal dække opkøb af nyt materiel. I finanspolitisk forstand er det en midlertidig udgift. En engangsudgift.
Noget andet er varige udgifter, som for eksempel en forøgelse fra 2,0 procent af BNP til 3,5 procent af BNP.
"Det er helt afgørende, hvad den politiske målsætning ender med at blive. Skal der ske et varigt løft af forsvaret i form af et højere procentkrav fra Nato? Eller taler vi om at finde yderligere finansiering til at indhente et efterslæb, fordi Danmark skal leve op til Natos styrkemål?” siger Sofie Holme Andersen.
Danmark har en nettoformue på mere end 650 milliarder kroner.
”Hvis de midlertidige udgifter tages fra den offentlige finansielle formue, vil de offentlige finanser kun bliver minimalt svækket. Selv i et scenarie, hvor vi bruger fem procent af BNP i 20 år, reducerer det de offentlige finansers holdbarhed så lidt, at der stadig vil være råd til at lempe stigningen i pensionsalderen, uden at det kræver ny finansiering,” siger Sofie Holme Andersen.
”Hvis der bliver tale om flere midlertidige udgifter, vil det ikke ændre dansk økonomi afgørende. Og man kan jo godt håbe på, at verden og de politiske krav til forsvarsudgifter ser anderledes ud om 10 eller 20 år,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
Finansministeriet opjusterede for nylig det finanspolitiske råderum med cirka 21 milliarder kroner.
Eksklusive den seneste opjustering skønner AE, at der er yderligere cirka 15 milliarder kroner i ubrugt råderum, der også ville kunne bruges på forsvar.
Dertil kommer indregning af statsligt mindreforbrug svarende til cirka 7 milliarder kroner.
Samlet vurderer AE, at råderummet giver plads til en stigning i forsvarsudgifterne svarende til knap 1,5 pct. af BNP. Dermed vil de samlede forsvarsudgifter kunne øges til knap 3,5 pct. af BNP i 2030.
Mangler der yderligere finansiering, vil en tilbagerulning af de to seneste skattereformer give et provenu på cirka 14 milliarder kroner.
Tabel: Råderummet kan dække udgifter svarende til cirka 1,5 procent af BNP
Tabellen viser AE's skøn for råderummet.
Kilde: AE pba. Finansministeriet, De Økonomiske Råd og egne beregninger.
