Stadig flere har svært ved at skabe den børnefamilie, de drømmer om, og har brug for hjælp til at blive forældre. Og selvom regeringen har styrket fertilitetsbehandlingen på flere områder, kan ventetiden til fertilitetsbehandling føles lang.
Der er nemlig mangel på donoræg, og det er med til at skabe ventetid for enlige og par, som har brug for æg fra andre for at kunne blive forældre.
Derfor har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre samt Alternativet indgået en ny aftale, der gør kravene for ægdonation mere fleksible og skal øge antallet af donoræg.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger:
"Vi har fra regeringens side taget en række initiativer, der skal gøre det nemmere for ufrivilligt barnløse at få opfyldt drømmen om at blive forældre. Vi har blandt andet fordoblet antallet af graviditetsforsøg og gjort det muligt at få hjælp til barn nummer to uden egenbetaling. Og nu tager vi så endnu et skridt, der skal hjælpe barnløse, der brændende ønsker sig en børnefamilie.
Der er mangel på donoræg, og det er med til at forlænge ventetiden på fertilitetsbehandling. Og i dag spænder firkantede krav ben for ægdonation. Derfor ændrer vi nu reglerne, så vi kan få flere donoræg og reducere antallet af udtagne æg, der går til spilde. Dermed kan vi hjælpe endnu flere med at få opfyldt drømmen om at få et barn."
Dedikeret ægdonation
Med de nuværende regler er det kun muligt at donere æg til én konkret modtager. Det kaldes ’dedikeret ægdonation’.
Det betyder, at fertilitetsklinikkerne først må udtage æg fra en donor, når der er fundet en konkret kvinde, som vil modtage ægget.
Med den nye aftale afskaffer aftalepartierne kravet. Det vil give fertilitetsklinikkerne mulighed for at opbevare æg, så ufrivilligt barnløse, der har brug for et donoræg, hurtigere kan komme i behandling.
Aftalen betyder også, at ufrivilligt barnløse kan vælge imellem æg fra flere donorer, som det i dag er tilfældet med sæddonation. Det vil være op til den enkelte fertilitetsklinik at vurdere, om de ønsker at gøre brug af den mulighed.
Aftalen ændrer imidlertid ikke ved, at fertilitetsklinikkerne fortsat ikke må drive kommerciel handel og opkøbe og opbevare ubefrugtede og befrugtede donoræg for derefter at sælge dem videre til en anden klinik.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
"Med aftalen giver vi kvinder, der gerne vil hjælpe andre med at få børn, mulighed for at donere æg, uden at der på forhånd skal være et match med en bestemt modtager. Og samtidig vil udtagne æg, der bliver i overskud, kunne nedfryses og bruges til at behandle kvinder. Men det vil fortsat være et krav, at de æg, der udtages, skal bruges til at behandle ufrivilligt barnløse. Fertilitetsklinikkerne må ikke udtage æg med henblik på at tjene penge på at sælge dem videre."
Den nye aftale kræver en ændring af bekendtgørelse om assisteret reproduktion og forventes at træde i kraft 1. januar 2026.
