Foto: News Oresund, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons
Foto: News Oresund, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons

Rokade på ministerposterne - nu er han tilbage

Politik

31/07/2023 10:22

J. Bøgen

Det betyder også, at der sker ændringer på en anden ministerpost.

Siden d. 6. februar har Danmarks fungerende forsvarsminister heddet Troels Lund Poulsen (V).

Årsagen til den midlertidige regeringsrokade var imidlertid ikke uro på de politiske gange, men Danmarks forsvarsminister og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), valgte at tage orlov fra Folketinget af helbredsmæssige årsager.

Troels Lund Poulsen var i forvejen økonomiminister, og d. 23. marts blev Stephanie Lose (V) valgt til at varetage det hverv, så længe Troels Lund Poulsen skulle dække for Jakob Ellemann-Jensen.

Meget vand er løbet under åen siden, og nu får vi nok en rokade på ministerposterne: Jakob Ellemann-Jensen er nemlig tilbage

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Dags dato

I pressemeddelelsen står der:

I medfør af kongelig resolution af 6. februar 2023 blev de under Forsvarsministeriet hørende forretninger midlertidigt overdraget til økonomiminister Troels Lund Poulsen.

Ved kongelig resolution af 9. marts 2023 blev Stephanie Lose udnævnt til minister uden portefølje med henblik på at være fungerende økonomiminister under vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens orlov.

Det er således indstillet til Hendes Majestæt Dronningen at bifalde, at den midlertidige overdragelse af disse forretninger bringes til ophør.

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen overtager således igen

ledelsen af de under Forsvarsministeriet hørende forretninger, og Troels Lund Poulsen

overtager igen ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger.

Afskedsaudiens for afgående minister Stephanie Lose finder sted på Christiansborg Slot efter den offentlige audiens dags dato.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.