Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vil bruge 1,3 mia. kroner på sikring af danske kyster - her skal de 1,1 mia. kroner bruges

Politik

24/10/2023 11:04

J. Bøgen

Det efterlader omkring 150 mio. kroner til resten af de udsatte områder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er et fladt land med flere tusinde kilometer kystlinje og et utal af øer. Det gør os særligt udsatte, når havvand og grundvand stiger som følge af klimaforandringerne. Vi kommer til at opleve mere ekstremt vejr, og fremtidige stormfloder vil være kraftigere.

Derfor er der behov for at sætte endnu stærkere ind for at sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur. Det arbejde hjælper regeringen nu kommuner og grundejere videre med i Klimatilpasningsplan 1. Regeringen foreslår at afsætte i alt 1,3 milliarder kroner til indsatserne.

”Vi har netop været vidner til voldsomme billeder fra store dele af Danmark, hvor en stormflod er skyllet ind over os fra øst. Flere steder med vandstande på højde med 100-års hændelser. Diger er brudt sammen, huse, butikker og veje er revet væk eller oversvømmet. Situationen er dybt alvorlig. Det er helt afgørende at vi sikrer os bedre mod vandmasserne og netop den opgave tager vi nu fat på med Klimatilpasningsplan 1. Det gør vi blandt andet ved at tage fat på de strukturelle problemer, som kommunerne har efterlyst en løsning på, og så sætter vi tempo på projekter, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet,” siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

1,1 milliard til Vestkysten

Weekendens historiske stormflod ramte østkysten af det sydlige Jylland, det Fynske øhav, det sydlige og østlige Sjælland, det sydlige Fyn og Bornholm.

Det er ikke første gang, de områder er blevet ramt af oversvømmelser, selvom det dog aldrig har været i samme skala, som i weekenden.

Alligevel er der ikke sat særligt meget af til de områder i klimatilpasningsplanen. Faktisk skal hele 1,1 af de 1,3 milliarder kroner bruges til at sikre den jyske vestkyst.

Pengene skal bruges til at beskytte vestkysten gennem sandfodring og investeringer i kritiske sluse- og kystanlæg i Thorsminde og Hvide Sande. Sandfodringen tager højde for, at havvandet stiger som følge af klimaforandringer, og at presset på kysten derfor er større.

Derfor er regeringens udspil til en klimatilpasningsplan heller ikke noget, der gør en forskel for for eksempel de fynske kommuner, der blev ramt i weekenden.

"Kerteminde Kommune kan ikke bruge det her til noget, fordi de projekter, der skal sættes i gang, er rigtig dyre. Det vil kræve et helt års anlægsramme, hvis vi skal have sikret vores kyster. Et helt år, hvor vi ikke kan bruge penge på noget som helst andet anlæg," siger borgmester i Kerteminde, Kasper Ejsing Olesen (S), til TV 2 Fyn.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.