Kommune vil ændre aftale med tilbagevirkende kraft: Ung kvindes fremtid er truet

 I 2017 fik den unge pige bevilliget et 3 årigt såkaldt forrevalideringsforløb i form af et HF enkeltfagforløb. Målet var, at hun i 2020 ville opnået en kompetencegivende ungdomsuddannelse, bedre trivsel samt afklaring ifht mulig videre uddannelse.    Et år senere var Kamma på rette spor i sin uddannelse. Topkarakterer. Velfungerende. Fremmødet er stabilt og hun får karakterer på 10 og 12 i alle prøver. Hun følger samtidigt sin behandling for angst og vurderes velbehandlet og i overraskende positiv udvikling. Inde i en rigtig god udvikling efter flere unge år med angst og andre særlige udfordringer der truede med at parkere hende på kanten af samfundet eller helt udenfor. En succeshistorie var under opbygning. 

Men samtidig er Odense Kommune, der har bevilget forløbet, igang med at vurdere en række sager. Kammas bliver en af dem. I forsommeren modtager hun et brev om, at kommunen vil stoppe hendes uddannelse. Hun skal vurderes på ny. Den oprindelige kontrakt mellem en udsat borger og velfærdsstaten bliver ophævet. Odense har besluttet, at at Kamma alligevel ikke er i målgruppen for forrevalidering.   Kamma får mundtligt besked om at kommunen vil stoppe hendes uddannelse og nægter samtidig skriftlig afgørelse og klageadgang.       Begrundelser afløser hinanden   Da Kamma og hendes far beder om begrundelser og afgørelser på skrift, starter der et mildest talt absurd forløb med skiftende forklaringer og begrundelser og en fortsat uvilje til, at lade Kamma få en skriftlig afgørelse. Frustrationerne vokser. I et båndet møde oplyses hun af en leder om, at det hele skyldes at man kun kan forrevalideres i op til 6 mdr. Da hun beder om at få lovgivning ifht denne påstand bedes hun google det. Der indsendes herefter skriftlig anmodning om afgørelsen på skrift og denne ændres nu, til at dreje sig om indholdet af hendes forrevalideringsplan - et indhold som påståes ulovmedholdeligt, hvorfor hun i stedet vil være omfattet af målgruppen for egentlig revalidering.   Sådan går det frem og tilbage i nogle måneder mens Kamma efter bedste evne forsøger at passe den uddannelse, som hun er truet med at få taget væk. Først siger kommunen, at hendes forrevalidering er bevilget på ulovligt grundlag, og da det bestrides af Kamma og hendes far, lyder begrundelsen, at de helbredsoplysninger som ligger til grund for bevillingen, er vurderet forkert, hvorfor man har valgt at revurdere.   Da vi når november sender kommunen udkast til sin endelige afgørelse. Udkastet er dog ikke vedhæftet de konkrete lægepapirer mm som ligger til grund for påtænkte afgørelse.

Kamma bedes indsende sine kommentarer til den påtænkte afgørelse og indkaldes til møde mandag 3/12. Jeg bliver inddraget i sagen i sidste øjeblik og indtræder som partsrepræsentant for Kamma. Jeg deltager sammen med Kammas far i mødet.   Påstanden er nu til mødet, at det vurderes at Kamma ikke vil kunne gennemføre ordinær uddannelse efter forrevalideringsforløbet. Men det er som så meget andet en absurd og uvedkommende begrundelse som på ingen måde har afsæt i sagens faktiske opdaterede oplysninger.       Tilbagevirkende kraft   Mine kommentarer om at kommunen ikke på det oplyste grundlag, kan revurdere en begunstigende forvaltningsakt samt at det ikke er lovligt at sætte regel under skøn, valgte man at afvise blankt. Vi bad om at få deres afvisning af dette på skrift.   Vi bad om at Kammas klage over den påtænkte afgørelse skulle tillægges opsættende virkning, med det blev ligeledes afvist mundtligt. Vi har derfor indsendt formel anmodning om at klagen tilægges opsættende virkning, samt rettet direkte henvendelse til ankestyrelsen om sagen.    Vi blev oplyst om at afgørelsen om stop af forrevaling og afslag på at fortsætte forløbet på revalidering, var truffet og ville blive sendt til os senest i den uge der nu er gået. Fredag, hvor Kamma og jeg gik til TV2 Fyn med sagen (se indslag herunder),  oplyste kommunen dog til TV2 Fyn at de fortsat ikke var færdige med at behandle afgørelsen, og at der tidligst kunne ventes en afgørelse inden jul. Denne ser vi fortsat frem til at modtage,

En ung kvinde har således gået i et halvt år søgt at passe en uddannelse, som hun nu er halvvejs i med topkarakterer, men samtidig ikke ved om hun får lov til at gennemføre. Jeg har dyb respekt for dette unge menneske, der på trods af svære vilkår formår at passe hverdagen. Men jeg forstår ikke, hvorfor en kommune på denne måde kan ændre en afgørelse, der reelt får tilbagevirkende kraft og truer denne borgers fremtid.    Er det sådan et velfærdssystem vi ønsker?      FAKTA: Ti faktuelle problemer i sagsbehandlingen   Læs også ombudsmandens udtalelse om ændring af begunstigende forvaltningakter her   

1. Kommunen kan Ikke med afsæt i faglige skøn jf papirer som var del i den oprindelige bevilling ændre deres vurdering til ugunst for borgeren.
2. Kommunens påstand om at tidl vurdering om at hun vil profitere af indsatsen er forkert er massivt tilbagevist i sagens akter.
3. Da Kamma følger sin jobplan og klarer sig overraskende godt er der intet der peger på at hun ikke skulle være i målgruppen for revalidering.
4. En afgørelse uden begrundelse og klageadgang er ugyldig.
5. En ny afgørelse skal bygge på nye oplysninger vedr Kammas forløb, være individuel og begrundet - og være mindst mulig indgribende.
6. Der er ingen fast tidsbegrænsning på forrevalidering som i vejledning mm omfatter HF fag mm.
7. Alle aktuelle helbredsoplysninger viser at Kamma profiterer yderst positivt af indsatsen. Hvis forvaltningen mener at tidl skøn er forkerte (trods massiv dokumentation fra dem selv på det modsatte) kan dette ikke komme til Kammas ugunst.
8. En afgørelse kan kun være legitim efter fuldstændig partshøring i samtlige tilgrundlæggende oplysninger.
9. Borgernes partshøringssvar skal vægtes og begrundes vægtet, tilsidesat/ underkendt i en endelig afgørelse.
10. Kommunen sætter regel under skøn, Det må man ikke. Et fagligt skøn skal altid kunne knyttes til regel - regel står over skøn. Det er derfor vi har en lovgivning og ikke bare "mavefornemmelsesstyre".