Tak til regeringen for et visionært udspil til en sundhedsreform. Med Sundhedsreformen har vi alletiders chance for at få ryddet op i det offentlige administrative monster på sundhedsområdet. Og den store synder her er regionerne.
Den regionale administration er enorm
Administrative årsværk i regionerne er i perioden 2007-2017 vokset med 30%, mens de sundhedsfaglige årsværk kun er vokset 8%. Det svarer til en stigning fra 6.500 til 8.500 årsværk til administration i de 5 regioner tilsammen og med en samlet udgift på ca. 5 mia. kroner årligt til administration. Selvfølgelig skal der være administration, men der er oplagt et potentiale for at strømline organisationen og derved frigøre penge til flere varme hænder.
Strukturen i sundhedsreformen
Hvis reformen vedtages, vil det politiske niveau i de fem regioner forsvinde, og de nuværende regioner vil ændre navn til sundhedsforvaltninger. Der oprettes 21 sundhedsfællesskaber (omkring de 21 akutsygehuse), hvor man samler de kommunale sundhedsområder, almen praksis, speciallægepraksis og sygehuset i en fælles administrativ struktur, men med begrænset beslutningskompetence. Der kommer tillige en ny national enhed kaldet Sundhedsvæsen Danmark. Denne enhed skal være en drivkraft for at udvikle sundhedsvæsenet i hele landet og koordinere tværgående løsninger.
Den optimale løsning
Der er lagt op til, at de nuværende regioner bliver til såkaldte sundhedsforvaltninger men med samme sundhedsmæssige ansvarsområder og placering som i dag. Og det betyder vel en stort set uændret administrativ stab! Der er masser af rigtig gode tiltage i reformen, men sundhedsforvaltningerne er unødvendige. Man bør i stedet give mere magt og penge til sundhedsfællesskaberne og til Sundhedsvæsen Danmark.
Med de kommende sundhedsfællesskaber (21 stk. omkring hvert akutsygehus) og det nye landsdækkende Sundhedsvæsen Danmark, så er der faktisk slet ikke brug for sundhedsforvaltningerne.
Hvis sundhedsforvaltningerne skal helt væk, må man nødvendigvis styrke både sundhedsfællesskaberne og Sundhedsvæsen Danmark, men vi kan netop få den landsdækkende synergi ved at løfte mange af opgaverne op til Sundhedsvæsen Danmark i stedet for at have administration i hver af de kommende sundhedsforvaltninger. Det vil samtidig betyde en decentralisering med beslutningskompetence i de lokale sundhedsfællesskaber på en lang række områder.
Økonomisk bliver den nye model et rammestyret sundhedsvæsen, hvor hvert sundhedsfællesskab får en pose penge, som de så må få til at slå til på bedste vis. Det behøver man ikke en sundhedsforvaltning til at holde øje med. Monitorering af overholdelse af garantier for udredning og behandling kan sagtens håndteres landsdækkende i Sundhedsvæsen Danmark, da det foregår elektronisk.
Liberal Alliance er aftale-partnere i Sundhedsreformen, men i et politisk kompromis kan man selvsagt ikke få alle sine sager igennem. Reformen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men vi havde gerne set en kraftigere slankning af det administrative spild.
Sundhedsreformen har potentiale, men fordelene skal udnyttes maksimalt
Udspillet til sundhedsreformen indeholder en lang række interessante og vigtige tiltag. Det er både rationelt og patientvenligt at styrke almen praksis, hvorved der kommer mere nærhed i patientbehandlingen der, hvor det giver fagligt mening.
I den kommende forhandlingsperiode må man have fokus på størrelse af de nye sundhedsforvaltninger, så de ikke bare fortsætter som nu med for mange embedsmænd. Der foregår mange parallelle aktiviteter i de 5 regioner, og dette skal selvfølgelig samles i det nye Sundhedsvæsen Danmark. De mange enheder, som i hver region ser på kvalitet, IT, telemedicin og meget andet, laver stort set det samme i hver af de 5 regioner, og det skal samles i en landsdækkende enhed i stedet.
Der er således et stort potentiale for at kunne slanke den centrale administration i hver af de 5 regioner. Det vil i sig selv frigøre mange millioner, som kan bruges til bedre patientbehandling, men det vil også give mere tid for det kliniske personale til at kunne tage sig bedre af patienterne fremover, hvis antallet af diverse lokale tiltag og projekter mindskes.
Regionerne egner sig ikke til at blive styret af folkevalgte politikere uden indsigt i sundhedsvæsenet. Området er særdeles komplekst, og styringen bør derfor varetages af faglige eksperter og dygtige embedsmænd i forening. Det vil derfor ikke være et tab at afskaffe det politiske lag i regionerne, og det er netop, hvad befolkningen ønsker.
