Blandt elever med indvandrerbaggrund er der 40 procent, som præsterer lavt i læsning. For elever uden indvandrerbaggrund gælder det for 16 procent.
Sådan lyder en af konklusionerne i en ny PISA Etnisk-rapport. Rapporten er udarbejdet af VIVE for Børne- og Undervisningsministeriet og har fokus på elever med indvandrerbaggrund.
Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem elevernes læseresultater, og om der overvejende tales dansk i hjemmet eller ej.
Samtidig viser undersøgelsen også en sammenhæng mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og deres resultater.
Undersøgelsen viser, at elever med indvandrerbaggrund har dårligere socioøkonomiske forudsætninger end elever uden indvandrerbaggrund. Over halvdelen af danske elever med indvandrerbaggrund er således fra socioøkonomisk ressourcesvage hjem.
Derudover taler over halvdelen af danske elever med indvandrerbaggrund det meste af tiden et andet sprog end dansk i hjemmet.
Socioøkonomi og sprog har konsekvenser
Når der tages højde for social baggrund og sprog talt i hjemmet, så halveres den faglige forskel mellem elever med og uden indvandrerbaggrund.
Rapporten peger derfor på, at elevernes socioøkonomiske og sproglige baggrund har stor betydning for deres kompetencer.
”Det er bekymrende, at så mange elever med indvandrerbaggrund har svært ved at læse. Derfor er jeg glad for, at vi med den nye folkeskoleaftale netop har valgt at investere 500 millioner årligt i at løfte blandt andet de elever, der klarer sig dårligt i dansk. Samtidig er det værd at bemærke, hvor mange elever med indvandrerbaggrund, der ikke har dansk som primært sprog i hjemmet,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Klarer sig dårligere i flere fag
Elever med indvandrerbaggrund præsterer også lavere end elever uden indvandrerbaggrund i matematik og naturfag.
Den gennemsnitlige score i matematik og læsning er faldet siden 2018 for både elever med og uden indvandrerbaggrund. Begge elevgruppers resultater er stabile i naturfag. Eleverne med indvandrerbaggrund har samlet set overordnet samme udvikling som elever uden indvandrerbaggrund.
Samtidig er der fortsat forskel på de to gruppers resultater, hvor elever med indvandrerbaggrund altså klarer sig dårligere. Forskellen mellem de to gruppers resultater i matematik og naturfag er dog blevet mindre i perioden 2012 til 2022, mens den er omtrent den samme i læsning.
Også i de øvrige nordiske lande har elever med indvandrerbaggrund svagere resultater på alle tre områder end elever uden indvandrerbaggrund.
Fakta om PISA Etnisk
Siden 2009 er der i Danmark i hver PISA-runde blevet udtrukket en ekstra stor gruppe af elever med indvandrerbaggrund. Det gør det muligt at gennemføre detaljerede undersøgelser om målgruppens baggrund og kompetencer.
I PISA 2022 deltog i alt 7.800 danske 15-årige unge fordelt på 347 uddannelsesinstitutioner, hvoraf 10,7 procent af eleverne havde indvandrerbaggrund.
Elever med indvandrerbaggrund har forældre, der begge er født uden for Danmark. Førstegenerationselever er også selv født i et andet land, mens andengenerationselever er født i Danmark.
