Åbent brev til sundhedsministeren: Sygesikringskortet fungerer, så hvorfor ødelægge det?

Dit gule sundhedskort – eller sygesikringsbevis, som det også stadig kendes som, er en enkel og afprøvet teknologi. Det er det kort du skal vise hos lægen og det fungerer som identifikation i mange både akutte og mindre akutte situationer.

Sundhedskortet kan være i en tegnebog og er komplet uafhængigt af mobildækning, strøm eller it kundskaber hos ejeren. Det fungerer også selvom det har været en tur i toilettet. Det er med andre ord en robust og gennemtestet løsning, der altid ligger klar til besøget hos lægen eller på biblioteket. Hvis du ellers har husket det.

Skulle sundhedskortet en dag erstattes af en anden teknologi, kunne man forestille sig at det foregik omtrent sådan her:

1. Man undersøger om der er et udbredt behov – eller blot et ønske, hos de mennesker der bruger det, for at få en anden teknologi
2. Er det det, sætter man en process i gang, hvor man taler med borgere/brugere, for at finde ud af hvilke forandringer der vil opleves som forbedringer og gøre livet bedre for dem.
3. Her kan man for eksempel hyre antropologer og produktudviklingseksperter, til at forstå om det for eksempel er nok at modificere det eksisterende kort – eller hvad den næste udgave i givet fald bør indeholde

Altså en lydhør og åben process, hvor intet tages for givet og borgerne er det naturlige midtpunkt. Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby ser det nu ud til at man faktisk er gået i gang med processen.

Man har dog valgt en lidt anderledes tilgang, mildest talt.

Den ser omtrent sådan her ud:

1. Uden at spørge borgerne om de egentlig er trætte af kortet, konkluderer sundhedsministeren at kortet bliver bedre, hvis det bliver digitaliseret. Altså en klassisk digitalistisk tilgang, hvor det tages for givet at en digitalisering af enhver analog proces, naturligvis er en opgradering. Eller en “modernisering” som det formuleres.
2. Beslutningen bygges ikke på en analyse af hvad mennesker gerne vil have, men på en analyse fra et IT konsulenthus, som ministeriet har bestilt. En analyse af digitale muligheder, vel at mærke. Man har altså angiveligt spurgt omtrent sådan: “kan det digitaliseres og hvad vil det koste?” (den samme type analyser kunne bruges til at erstatte børnehavepædagoger med iPads, hvis man skulle få den idé).
3. Brugeranalysen ser ud til at bestå i at sundhedsministeren antager at unge mennesker “undrer sig [..] over, at de skal have et gammeldags (sic!) plastickort op af lommen for at komme til lægen”.

Vi tager naturligvis forbehold for at journalisten har misforstået eller fejlciteret ministeren eller udeladt væsentlige udtalelser.

LÆS OGSÅ: Retten til at være offline - skitse til umistelige rettigheder

Hos Analogiseringsstyrelsen er vi ikke imod digitalisering.

Vi er til gengæld imod det, for samfund og borgere, åbenlyst skadelige fænomen, at man opererer med utopisk digitalisme i omgangen med kritisk samfundsinfrastruktur.

Digitalisme, fordi man uden nogen former for evidens, antager at den analoge udgave et et værktøj eller en proces er forældet og gammeldags – og at en digital udgave af samme derfor er en modernisering, en opgradering – uanset hvad brugere og borgere måtte mene (hvilket man sjældent ved, da de ikke er blevet spurgt).

Utopisk, fordi man tilsyneladende komplet ignorerer de praktiske problemer med at designe, udvikle, implementere og ikke mindst anvende de såkaldt “smarte” løsninger i en praktisk hverdag. Meget få digitale løsninger er lige så smarte i praksis, som de er på en powerpoint. Hvad gør man for eksempel, hvis man finder en livløs borger med en låst telefon?

Det mest problematiske er dog næsten at ministeren synes at mene at personlige informationer der findes på en app, tilstluttet internettet, er mere “sikre” end hvis de findes på et analogt plastickort. Vi efterspørger her empiri – eller i det mindste en lidt skarpere definition af hvad der menes med “sikker”.

Kære Ellen

Det er forståeligt at du vil gøre ting bedre og forandre verden, nu du er minister. Og du må også meget gerne forbedre vores sundheds-ID. Men begynd dog det rigtige sted: Spørg folk om de virkelig er så trætte af at have et lille plastkort med sig, at staten skal kaste endnu flere millioner efter en anderledes teknologi OG tvinge borgerne til at gå omkring med en tændt smartphone til tusindvis af kroner med strøm på og måske endda internetdækning, for at kunne identificere os hos lægen.

Og hvis kortet virkelig er upopulært, så find da ud af hvorfor og hvad der kunne gøre det bedre. Skulle det, i en sådan borgercentreret process, vise sig at en app på mobilen er det der gør fleste mennesker glade og trygge, så vil vi være de første til at promovere den i Analogiseringsstyrelsen.

Men måske er det på tide at nogen har modet til at sige: “dette kort er knippelfint, billigt og driftsikkert. Det er der naturligvis ingen grund til at skifte ud. Og skal det skiftes ud, er det på ingen måde givet at alternativet skal kræve en smartphone at bruge.”

Spørg dig selv: Har du nogensinde mødt nogen der var trætte af at have et sundhedskort?

Eller har du bare taget for givet at noget sikkert er bedre, alene fordi det er digitalt?

FAKTA:

Læs mere om Analogiseringsstyrelsen her.