Anmeldelse: Vi kan ikke styre os til tillid

”Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer” adresserer en af tidens helt store udfordringer i forhold til offentlig styring og ledelse: behovet for at reducere styringen af offentlige organisationer og øge muligheden for ledelse, gerne tillidsbaseret. Bogens ambition er at ”bidrage til nyttig refleksion” over de dilemmaer, tillidsbaseret styring og ledelse bringer med sig. Samtidig gør bogen i sit forord klart, at der ikke er tale om et akademisk værk i traditionel forstand, men en bog, målrettet både akademikere, studerende og praktikere. Her kan det måske være relevant at deklarere anmelderens ”credentials”. Jeg har i en årrække forsket i tillid som ledelsesfænomen og undervist universitetsstuderende i det, men kan ikke påstå at kunne tilgå bogen, som en praktiker ville gøre det. 

Tillid skal gives - men også tages 

Bogens hovedbudskab er, at for at få tillidsbaseret styring og ledelse til at virke, kræver det både strukturelle tiltag (som fx afbureaukratisering), men også et fokus på de relationelle dimensioner af tillid. Det er ikke nok at give tillid til medarbejderne, de skal også ville tage det. Det er en vigtigt pointe, forfatteren kommer med her. Alt for ofte ser vi at tillidsbaseret styring ses som noget man fra centralt hold kan ”lægge ned over” ansatte eller organisationer, uden den store refleksion over, at det også kræver at der er nogen, der griber bolden. Tillid er, som forfatteren så rigtigt påpeger, ikke kun struktur, men også relationer.  

Bogens fokus på barrierer for anvendelsen af tillid er nyttig, og giver et godt begrebsapparat til en diskussion af de dilemmaer og udfordringer, der er forbundet med tillidsbaseret styring og ledelse. En af bogens klare styrker er, at den også beskriver der, hvor tilliden kommer til kort. I diskussionerne om tillid kommer tillid alt for ofte til at stå som et ultimativt gode, noget man ikke kan stille spørgsmålstegn ved. Den fælde går forfatteren ikke i, og det tjener bogen til ære. Særligt i diskussionerne omkring barrierer indfrier bogen sin ambition: at bidrage til nyttig refleksion.  

LÆS OGSÅ: Den magiske tillid og dens skyggesider

Kommer vidt i teorien, men savner dybde 

Men der er også dele af bogen, som i mindre grad, i hvert fald i min optik, løfter sin ambition. Bogen tager udgangspunkt i en diskussion af tillidsbegrebet og hvordan dette relaterer sig til kontrol. Her er bogens teoretiske kernestof udlagt. Og så ville jeg som læser gerne i lag med analyser, hvor disse fænomener foldes ud. Men i stedet bliver vi introduceret til en masse ny teori. Faktisk indeholder kapitlerne 3-6 hver et, så at sige, ”nyt” teoretisk set-up, der relateres til tillid. Vi kommer omkring styringsparadigmer, ledelsestilgange, implementeringsteori og rolleteori. Det lykkes forfatteren ret fint at koble tillidsbegrebet til disse forskellige dele af forvaltningslitteraturen, men samtidig er man som læser lidt uforløst. Læsningen af nogle af debatterne bliver - naturligt nok – lidt overfladiske, når man skal så langt omkring. Det gælder fx læsningen af litteraturen om coping,  transformations- og transaktionsledelse eller diskussionen af tillidsbegrebets placering i det, forfatteren betegner ”Old Public Administration”. Hvorfor kan tiltroen til fagprofessionelle i old public administration fx ikke betegnes som tillid? Man kan næppe forvente af nogen, at de er dybt nede i så mange forskellige felter, som bogen berører, men som læser og underviser, ville jeg nok have haft præferencer for lidt mindre, der så var gået lidt dybere. Måske vil en praktikerlæser stille sig anderledes. 

Tættere på den københavnske case 

Samtidig længes jeg som læser efter at se mere af forfatterens empiriske arbejde: en undersøgelse af tillidsreformen i Københavns Kommune. Selv hvis forfatterens egen besværgelse står til troende – at hvis man er interesseret i metode, så må man læse forfatterens afhandling – så mangler jeg stadig som læser en lidt mere grundig introduktion til de interviewcitater, der anvendes i bogen. Hvor mange, hvor henne, hvordan? Bare så jeg har en ide om rækkevidden af de konklusioner, der løbende drages på casen. Det er den ene side. Den anden er, at jeg faktisk er helt vildt interesseret i, hvad de har lavet i Københavns kommune. Jeg ville gerne være blevet endnu klogere på casen, af at læse bogen. Når casen får lov til at stikke sit hoved frem, synes jeg, vi rammer nogle af de mest interessante, og refleksionsvækkende, dele af bogen.  Der er her, forfatteren henter ammunition til at illustrere, hvor vigtige de relationelle sider er af tillidsbaseret styring og ledelse. 

Læs mere af Tina Øllgaard her

Når man kender lidt til casen, synes jeg også det er bemærkelsesværdigt hvor lidt politikerne fylder i analysen. Jeg ved ikke, om forfatteren ikke har talt med dem, men jeg ville gerne have hørt deres stemme også. De dukker op i kapitel 6, men ikke så tæt koblet ind i casen. For at forså, hvordan tillidsbaseret styring og ledelse kan komme til at virke, er det centralt at forstå den ændrede politikrolle, som bogen adresserer, men også hvordan politikerne finder sig tilpas i den. Det kunne have været interessant at få belyst. Det er klart, at når man ser på Københavnercasen, så er der politiske aktører, der har været stærkt involveret i tillidsdagsordnen, men dem ser vi ikke så meget til. Alle ph.d.-afhandlinger skal afgrænses, men det kunne have været fint at få denne dimension adresseret mere eksplicit. Når det er sagt, så er diskussionen af forskellige gruppers roller et andet sted, hvor bogen danner et interessant grundlag for refleksioner om end man også her kunne have ønsket et tydeligere empirisk grundlag.  

Når man anmelder en bog, der adresserer en tematik, der både er omdiskuteret og ligger ens hjerte nær, kunne man altid have ønsket sig ting på alle mulige andre måder. På trods af disse ønsker om mere dybde og mere case, synes jeg bogen på sine stræk lever op til sine egne forventninger, og jeg ville ikke tøve med at anbefale særligt kapitel 5, 6 og 7 til andre, der overvejer at kaste sig ud i tillidsbaseret styring og ledelse.