En ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf viser, at cheferne vil have kandidater, der mestrer bløde, menneskelige værdier som samarbejde, empati og sociale relationer frem for teknisk snilde. Det skriver Politiken mandag.
Efterspørgslen på ’bløde værdier’ steget med knap 20 procent i løbet af de sidste 10 år, viser fagforeningens analyse af 270.000 offentlige jobopslag rettet mod jurister, økonomer og kommunikationsmedarbejdere. Det er et opsigtsvækkende resultat, som flere udenlandske studier bekræfter, og det bør landets uddannelser lytte til og inkorporere, mener flere medlemmer af regeringens tidligere kvalitetsudvalg.
Ledelsesavisen NY
- Nr. 14: Om værdibaseret ledelse og tiden efter NPM
- Nr. 13: Om lederuddannelser og sammenhæng
- Nr. 12: Om afbureaukratisering og sammenhæng
- Nr. 11: Ledelseskommissionens anbefalinger
- Nr. 10: Om styrings-paradokser, faglig ledelse og fejlslagne strategier
- Nr. 9: Fra konference med 200 ledere og forskere
- Nr. 8: Om tillid, kærlighed og nye paradigmer
- Nr. 7: Om Sammenhængsreform og Ledelseskommission
- Nr. 6: Om partiernes ønsker til ny styring
- Nr. 5: Fra 2016
- Nr. 4: Om strategier og styring
- Nr. 3: Om Sverige, kloge ledere og eksperimenter
Vores online-udgave af Ledelsesavisen finder du lige her - den opdateres løbende.
Artikel om baggrunden for DenOffentliges Ledelsesavis.
»Efterspørgslen gælder langt bredere end Djøf. Der vil stadig være en øget efterspørgsel efter tekniske eksperter på højt niveau, men det betyder ikke, at alle skal kunne kode«, siger Jørgen Søndergaard, der er tidligere formand for udvalget, der havde som hovedopgave at indrette landets videregående uddannelserne efter arbejdsmarkedets efterspørgsel, til Politiken.
LÆS OGSÅ: FOR FÅ KVINDER I OFFENTLIG LEDELSE
»Studerende skal trænes i f.eks. en forhandlingssituation. Eller en situation, hvor man skal være talsperson og advokere for en bestemt virksomhed. Det handler om at forstå, at de kandidater, som får job, ikke bare skal nørde i et lukket rum med deres faglighed. Det skal udspille sig i kontakt«, siger han.Paradoksalt nok hungrer advokatkontorer, banker og konsulenthuse efter bløde værdier, fordi robotter og teknologi er blevet en integreret del af de danske arbejdspladser. De vil have det, som kun mennesker kan give.
»Maskiner kan mange ting, men de er ikke gode til at være mennesker, og der er klare fordele ved at være menneske, når det handler om andre mennesker«, siger Anders Kofod-Petersen, der er professor i kunstig intelligens og vicedirektør på Alexandra Instituttet, der er en privatejet nonprofitvirksomhed, som arbejder med forskning, udvikling og innovation inden for it.
Mie Dalskov Pihl er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun kalder undersøgelsens resultater »spændende«, mens Dansk Industri understreger, at det stadig er vigtigt med basal forståelse af, hvordan computere fungerer.
»Vi skal alle sammen regne med, at vi får digitale kompetencer, og derfor skal vi også udsættes for det i uddannelsessystemet, men vi skal ikke alle sammen kunne udvikle hardware til computere«, siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelse hos Dansk Industri.