Budget i et valgår: Århus regnede med millioner, der aldrig kom

Nye oplysninger viser, at samtlige medlemmer af Aarhus Byråd var advaret om store usikkerheder ved at stemme for et budget, hvor man regnede med 600 millioner fra en kommende reform af det kommunale udligningssystem. Alligevel stemte 30 ud af 31 byrådsmedlemmer for budgettet, der nu resulterer i voldsomme besparelser, under et år efter valget. Kun Nye Borgerliges medlem, Lars Boje Mathiesen.

Dermed passer det ikke, at ”alt pegede på”, at en reform af udligningssystemet ville have begunstiget Aarhus med flere hundrede millioner kroner, som Socialdemokratiet i Aarhus hævder.

Den store usikkerhed om konsekvenserne af reformen blev flere gange fremhævet i de dokumenter, byrådet modtog fra embedsværket, før det nu hullede kommunale budget blev vedtaget. Det viser en gennemgang af en række dokumenter, som Radio24syv har lavet.

I en såkaldt indstilling til byrådet fra borgmesterens afdeling d. 25. august fra 2017 er der et helt afsnit med overskriften ”usikkerhedsmomenter”. Her fremgår det tydeligt, at én af de to største usikkerheder ved budgettet er ”konsekvenserne af den forudsatte udligningsreform”.

Det samme fremgår af en række plancher, som embedsværket har fremlagt for byrådet. Her bliver udligningsreformen igen nævnt som en af de helt centrale usikkerheder til et orienteringsseminar fra august 2017, mens der i en økonomisk gennemgang tilbage fra 2016 står i en Power Point-fremvisning, at ”Udligningsreform fra 2018 = usikkerhed”.

”Det er jo ikke korrekt, at alt pegede på, at en udligningsreform ville komme Aarhus til gode. Tværtimod er der ingen objektive fakta, der peger på, at Aarhus ville få flere penge efter en reform. Det har været ønsketænkning. Og det her viser, at der har været en klar indikation til byrådet af, hvor usikkert det var,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Der har altså været en forventning om, at der ville komme en reform. Men ingen steder fremgår det, at Aarhus med nogen sikkerhed ville blive begunstiget – og slet ikke med 600 millioner kroner.

Tværtimod tyder en del på, at hvis reformen var blevet vedtaget, ville Aarhus have fået færre penge – ikke flere.

Det viser den endelige rapport fra Finansieringsudvalget, hvor Aarhus i alle fem modeller ville have mistet mellem 25 og 183 millioner om året. Derfor kalder Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll Bille det ”ren fantasi”, at alt skulle have peget på millioner til Aarhus efter en reform.

”Det er noget, der er foregået i hovederne på Aarhus Rådhus, og ikke noget, der har med virkeligheden at gøre,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Trods den store usikkerhed, fastholder medlemmer af byrådet fra Konservative og Venstre, at de fik løfter om penge, og løfterne kom direkte fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).

”Jacob Bundsgaard har gentagne gange overfor byrådet i Aarhus fortalt, at den reform, der var forestående, ville falde ud til, at Aarhus ville blive begunstiget med flere hundrede millioner om året,” siger byrådsmedlem i Aarhus Gert Bjerregaard (V), der nu vil have undersøgt, om borgmesteren Jacob Bundsgaard (S) førte byrådet bag lyset, da der skulle vedtages et budget lige før kommunalvalget.

”Nu viser det sig i bakspejlet, at det var fantasimillioner, borgmesteren havde stillet os i udsigt. Der er vi nødt til at få afklaret, hvad kendskab borgmesteren har haft til det,” siger han.

Gert Bjerregaard anerkender usikkerhederne, men mener, at borgmesteren pressede på for at få millionerne ind i budgettet, og at han dermed overtalte byrådet.

”Set i bakspejlet skulle vi jo ikke have troet på, hvad borgmesteren gentagen gange lagde frem. Det er brandærgerligt, at vi ikke kan stole på vores borgmester i Aarhus. Det er jo borgmesteren, der tilsyneladende har vildledt byrådet,” siger Gert Bjerregaard (V).

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) har ikke ønsket at udtale sig til Radio24syv.