Alle syv kommuner oplever, at der er en række lovgivningsmæssige barrierer for en effektiv udnyttelse og styring af ressourcerne på det specialiserede socialområde. Disse barrierer gælder både i forhold til enkelte paragraffers indhold og samspillet mellem forskellige paragraffer.
Frikommuneforsøg
Vi samler historier om og fra frikommunerne her.
En af de centrale, fælles udfordringer på det specialiserede socialområde er, at flere borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse lever længere end tidligere. Denne positive udvikling medfører et pres på kommunernes økonomi.
En undersøgelse foretaget af KL viser, at 56 % af kommunernes økonomichefer forventer, at der vil være øgede driftsudgifter på socialområdet i 2017 som konsekvens af den demografiske udvikling.1 Denne udvikling vil sandsynligvis ikke ændre sig i årene efter 2017, og kommunerne må derfor prioritere ressourcerne. Samtidig giver lovgivningen nogle begrænsninger i forhold til borgernes valgfrihed og selvbestemmelse. Det giver udfordringer i forhold til borgerens ønsker til den kommunale støtte og personalets muligheder for at give den ønskede hjælp, og kan bidrage til, at borgeren bliver begrænset i sin indflydelse på eget liv. Målsætninger for netværket Frikommunenetværket ønsker at opstille tre overordnede målsætninger for forsøgene: 1) Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde 2) Øget valgfrihed og selvbestemmelse for borgerne 3) Mere effektiv ressourceanvendelse. De enkelte forsøg skal indeholde en eller flere af de tre målsætninger. Ved en godkendelse af netværket vil kommunerne udarbejde en nærmere beskrivelse af de overordnede målsætninger samt mere specifikke mål med de enkelte forsøg.
