Peter Loft fyret efter halvandet år

Ledelse

08/10/2018 10:54

Nick Allentoft

Den tidligere departementschef forlader sin stilling med øjeblikkelig virkning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bornholms kommunaldirektør, tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, er blevet fritstillet og forlader sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Beslutningen er blevet truffet af kommunens økonomi-, erhvervs- og planudvalg med borgmester Winni Grosbøll (S) i spidsen.

SE FLERE HISTORIER OM PETER LOFT HER

Det skriver P4 Bornholm.

Peter Loft har været kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune i halvandet år.

- Borgmesteren og udvalget har ønsket en anden profil, og det tager jeg selvfølgelig til efterretning. Det er spillets regler, siger Peter Loft til P4 Bornholm.

Peter Loft blev fritstillet fra sin stilling som departementschef i Skatteministeriet i 2012 efter daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Borgmester Winni Grosbøll har ikke yderligere kommentarer til det, der reelt er en fyring af Peter Loft.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.