Professionsstuderende laver ny landsdækkende forening

Politik

22/08/2017 10:09

Nick Allentoft

Studenterrådene hos de forskellige danske Professionshøjskoler (UC’er) har samlet sig i en landsdækkende studenterorganisation, Studenterforum UC.
Første Årsmøde i Studenterforum UC, den nylige opstartede nationale organisation, blev afholdt med stor succes. Studenterforum UC vil i fremtiden være talerør for 70.000 studerende.

For præcis et år siden startede arbejdet med at danne en national sammenslutning for alle landets professionshøjskoler. Nu er tiden kommet, hvor Studenterforum UC for alvor skal sættes i søen. Fremover vil Studenterforum UC være en stærk stemme for 70.000 studerende på landsplan. Bag det nyetablerede forum står Metropol, UCC, Professionshøjskolen ABSALON (UCSJ), UCN, UC Syd og VIA. At så mange af landets professionshøjskoler er engageret i Studenterforum UC gør, at organisationen bliver en stærk stemme i debatten.

Der er stor begejstring, at findes hos rektorkollegiet i regi af Danske Professionshøjskoler.

”Jeg ser rigtig meget frem til, at stemmen hos de studerende på professionshøjskolerne bliver endnu mere tydelig. De studerende på vore institutioner har i nogle sammenhænge, fx i relation til praktikken som er så vigtig i uddannelserne, nogle særlige forhold, ikke alle studerende deler. Jeg er meget optaget af, at vi bliver bedre til at afstemme forventningerne til studielivet på professionshøjskolerne med nuværende – og fremtidige – studerende. Derfor anser jeg Studenterforum UC som noget af det vigtigste der er sket i lang tid. Jeg håber og tror, at Studenterforum UC vil blive talerør og meningsdanner i forhold til de studerendes vilkår i en konstruktiv dialog med os i institutionernes ledelser. Derfor skal der fra mig lyde et stort tillykke til Studenterforum UC med oprettelsen. Det er simpelt hen godt gået”, siger rektor Harald Mikkelsen, VIA UC

Studenterforum UC – en ny stærk spiller

Studenterforum UC er organisationen, som taler og varetager de studerendes interesser på de danske professionshøjskoler. Med SFUC vil de studerende stå stærkere, når emnet omhandler deres virkelighed og hverdag. SFUC vil være en ny, men stærk spiller og en god samarbejdspartner til resten af elev- og studenterbevægelser. SFUC står nemlig for en ny vinkel på debatten, idet uddannelserne står over for helt andre udfordringer end eksempelvis universitetsuddannelserne.

Studerende på de danske professionshøjskoler har længe været overset i debatten. Nu er det på tide, at de får en stærk stemme. Vi vil gøre vores bedste for at sætte foreningen på folks læber, blive en forening der lyttes til og en forening der kan give et indspark i uddannelsesdebatten. Vi glæder os til, at repræsentere det nye optag 17, men også nuværende og fremtidige studerende

 - Christopher Ammentorp, formand for Studenterforum UC.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.