I det første kvartal af 2022 er 11 blevet smittet med antibiotikaresistente stafylokokker, tre er døde. Foto: Shutterstock
I det første kvartal af 2022 er 11 blevet smittet med antibiotikaresistente stafylokokker, tre er døde. Foto: Shutterstock

11 har fået blodforgiftning og tre er døde af antibiotikaresistente bakterier

Sundhed

14/06/2022 18:57

J. Bøgen

I 1. kvartal 2022 blev der registreret 11 nye tilfælde af blodforgiftning med MRSA. Heraf døde tre patienter.

Flere år med corona og abekopper på fremmarch ... hvad bliver det næste? Et bud kunne være resistente bakterier, som ikke kan behandles med almindelig antibiotika.

Det er noget, der er blevet advaret om gennem flere år, da det massive forbrug af antibiotika på verdensplan kan gøre bakterierne i stand til at overleve for eksempel behandlinger med penicillin - og faktisk er det allerede begyndt at ramme os, selvom det heldigvis ikke er slemt endnu.

I løbet af de første tre måneder af 2022 er der nemlig fundet 11 tilfælde af såkaldte antibiotikaresistende stafylokokker (MRSA) i Danmark, der har ført til decideret blodforgiftning.

Af de 11 tilfælde har tre mistet livet.

Det skriver Statens Serum Institut.

Stadig meget lav dødelighed

MRSA er konkret forkortelsen for Methicillin-resistent Staphyloccocus aureaus.

Methicillin henviser til den første specialudviklede penicillin til behandling af netop denne type stafylokokker, og MRSA er altså en betegnelse for gren af bakterien, der ikke længere kan behandles med almindelig antibiotika.

MRSA er ikke i sig selv mere alvorlig end almindelige stafylokokker. I alt blev der fundet 649 blodforgiftninger med bakterien Staphylococcus aureus, som er en af de cirka 20 forskellige former for stafylokokker, og 630 smittetilfælde med MRSA i 1. kvartal 2022.

Det er altså kun i sjældne tilfælde, at MRSA fører til blodforgiftning og dødsfald.

Hvad er stafylokokker?

MRSA er en bakterie af typen stafylokok (gule stafylokokker). De er resistente over for de typer af antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner.

Bakterien er en del af den normale bakterieflora, der findes i næsen, på slimhinder samt på huden hos ca. 50 % af befolkningen. Stafylokokker findes primært i næsen, men bakterien findes også ofte i svælget og på huden specielt i fugtige områder som lysken og i skridtet

Normalt giver stafylokokkerne hverken gener eller sygdom (asymptomatisk kolonisering/bærer af stafylokokker), men S. aureus kan forårsage infektioner. Hyppigst er betændelser i rifter, sår og andre læsioner i huden, børnesår og bylder.

Hos svækkede personer forårsager bakterien også dybe infektioner som knoglebetændelse, ledbetændelse, lungebetændelse, blodforgiftning og hjerteklapbetændelse. Mange indgreb og procedurer, der foretages på sygehuse, som for eksempel anlæggelse af katetre i blodårer, dræn samt operationer øger risikoen for stafylokokinfektioner.

Læs mere om MRSA og husdyr-MRSA.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.