Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Går du nogensinde bare for at gå? Her er 7 gode grunde til, du bør begynde på det

Sundhed

01/11/2024 07:56

J. Bøgen

Der er både fysiske og mentale fordele ved det!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan godt virke, som om vores moderne samfund nærmest er indrettet til, at vi kan være så inaktive som muligt.

I teorien er det jo faktisk muligt at leve fra fra sin sofa, når man har sit fjernsyn (med fjernbetjening), en computer, så man kan arbejde hjemmefra, en telefon, så man kan holde kontakt til omverden og bestille levering af mad. Jo jo, man skal da lige på toilettet i ny og næ, men i det store billede tæller den tid, man bruger der ikke det store.

Men selvom vores samfund på det nærmeste virker til at modarbejde vores fysiske aktivitet, så er vi faktisk skabt til at gå.

Da vores forfædre for flere hundrede tusinde år siden rejste sig for at gå på to ben, var det for at kunne overleve.

Derfor er vores kroppe og sanser faktisk "programmeret" til at gå.

Men selvom du nu måske tænker, at det jo ikke er nødvendigt med det der gang, når vi nu har opfundet ting som biler, cykler og elektriske løbehjul, så er der en lang række både mentale og fysiske fordele, du går glip af, hvis du ikke holder din natur i live.

Det forklarer Mikael Kamber, der er certificeret underviser i positiv psykologi, til Iform.

En lang række fordele

Ifølge Mikael Kamber har gåture i et roligt tempo, i modsætning til løb, en særlig effekt på mennesker. Det kan nemlig lindre alt fra stress til nedsat sexlyst.

Det er dog slet ikke de eneste fordele, der er ved at gå i et roligt tempo i ny og næ, for Kamper nævner faktisk alle nedenstående positive effekter ved at få nogle skridt i benene:

  • Nedsætter risikoen for demens

  • Mildner depression

  • Ændrer stresssymptomer

  • Du bliver bedre til at håndtere angst

  • Du booster din kreativitet

  • Du styrker din indlæringsevne

Faktisk mener han, at gå for at gå er noget af det bedste, vi kan gøre for os selv. Der behøver ikke at være et andet formål i form af et ønske om vægttab eller bedre kondition.

Når du bevæger dig, sker der en proces i hjernen, der får serotonin-niveauet til at stige. Dette hormon, der ofte omtales som "lykkehormonet", påvirker visse centre i hjernen, så der frigives mere dopamin.

Derudover udskilles der også mere noradrenalin, som har indflydelse på dit energiniveau, dit humør og din hukommelse.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.