Denne artikel er mere end 30 dage gammel.
Mange troede måske, vi havde lagt årene med Heroin Chic, hvor kvinder "skulle" være utroligt tynde, som det store kropsideal, bag os.
Men efter flere år hvor kropspositivisme har været den store trend, ser vi nu en modreaktion.
Aller Media Denmarks undersøgelse Women of the Future, der blandt andet undersøger de strømninger og tendenser, der præger kvinder i dag, viser, at op mod hver fjerde kvinde ville overveje at tage Wegovy, hvis det var receptfrit.
Desuden viser undersøgelsen, at sympatien for kropspositivisme er faldet fra 27 procent til 23 procent mellem 2022 og 2023.
På trods af den faldende sympati er det dog stadig 27 procent af kvinderne, der er enige i, at kropspositivisme er med til at flytte deres eget forhold til kroppen.
En holdning, der kan virke modstridende i forhold til den store interesse i slankemedicin.
Slående kontrast
Kontrasten mellem, hvordan vi mener, vi bør være, og hvordan vi reelt opfører os, er ifølge undersøgelsen stigende. Både i forhold til kropsidealer, men også i forhold til vores tanker om skønhed.
53 procent oplever, at skønhedsnormerne udvides, og mange oplever, at det har en positiv effekt, at andre skønhedsidealer bliver præsenteret.
Samtidig er det hele 26 procent af kvinderne, der overvejer at få foretaget et skønhedsindgreb.
”Vi lever lige nu i en hyper-oplyst tid, hvor vi alle bliver bombarderet med information om alt fra skønhedsideal, bæredygtig livsstil til skæve magtstrukturer. Der er enormt mange dogmer og normer, som den enkelte skal tage stilling til på daglig basis, hvorfor det bliver en konstant kamp mellem overjeg og underjeg i forhold til at efterleve andres og egne idealer,” fortæller Anne Eskerod, Head of Publishing Development & Insights i Aller Media Denmark.
Bekymringer om sociale medier og skærmtid stiger
Kvinders bekymringstendens er stadigt opadgående. Specielt den negative påvirkning fra sociale medier og mobil- og skærmafhængighed er i stigende grad, noget de bekymrer sig om.
Bekymringen om den negative påvirkning fra sociale medier er steget fra 35 procent til 42 procent siden 2022, og bekymringen for mobil- og skærmafhængighed er gået fra 33 procent til 37 procent.
Mange tilkendegiver ligeledes, at de oplever at bruge for meget tid på meningsløs scrolling.
Ikke overraskende er tendensen størst blandt de yngre kvinder. Den topper ved de 30-39-årige, hvor hele 77 procent oplever, de bruger for meget tid på scrolling, men det er en tendens, der ses i alle aldersgrupperne.
Selv blandt de 71+-årige, hvor 21 procent oplever at de bruger for meget tid på scrolling.
De største bekymringer er dog fortsat krig i Europa samt klimaforandringer, som påvirker henholdsvis 60 procent og 58 procent af de adspurgte kvinder.
Knap hver anden ung kvinde mener ikke, at der er ulighed i samfundet
Når det gælder ligestilling mener 41 procent, at vi ikke kan tale for meget om, hvordan skæve magtstrukturer, skaber ulighed for kvinder. De er dog ikke helt enige om, hvorvidt ligestilling er et problem i vores samfund.
Måske lidt overraskende er det hele 44 procent af de 18-29-årige kvinder, der ikke accepterer præmissen om ulighed i vores samfund.
Blandt de 30-59-årige er det 29-31 procent, der ikke accepterer præmissen om ulighed i vores samfund.
”Det tyder altså på, at der er faser i livet, hvor uligheden bliver mere udtalt. Inden man går ind i et forældreskab, kan man godt have en forestilling om, at alle køn er lige, hvor uligheden virker til at blive mere tydelig, når der for eksempel kommer børn ind i billedet. Denne oplevede ulighed kan blandt andet komme til udtryk i forhold til oplevelsen af, hvem der løfter opgaverne derhjemme, samt karrieremuligheder for kvinderne under og efter barsel osv.,” forklarer Anne Eskerod.
