Ekstraordinært mange danskere har i år været lagt ned af influenza i løbet af vinteren, og det fortsætter nok et stykke tid ind i foråret, da smitteniveauet i befolkningen generelt er på et højt niveau.
Det er og bliver en tilbagevendende plage, at vi skal forholde os til den sygdom i de kolde måneder, og med årene er der dukket et hav af myter op omkring influenza.
Men hvor mange af dem passer faktisk? Og er der nogle af dem, der måske er direkte skadelige?
Faglige Seniorer har dykket ned i nogle af de mest udbredte myter.
Udluftning kan mindske risikoen for at blive ramt
Det er sandt.
Influenza er en såkaldt dråbebåren virus, de små dråber kan nemt ophobe sig i et lukket rum.
Hvis du derfor sørger for at lufte ud i løbet af dagen (gerne flere gange), kan det mindske mængden af virues i luften - særligt hvis der allerede er en i hjemmet, der er ramt.
Når man først har fået feber, smitter man ikke
Det er falsk.
Du kan faktisk smitte både før og efter, feberen melder sin ankomst.
Som udgangspunkt smitter influenza fra en dag før, man udvikler symptomer, og helt top til syv dage efter, man egentlig føler sig ovenpå igen.
Panodil kan sætte turbo på helbredelsen
Det er falsk.
Panodil og andre paracetamol-produkter kan sænke feberen og lindre for eksempel hovedpine og smerter i kroppen, men det gør dig ikke hurtigere rask.
Ingefærshots og vitamintilskud kan mindske risikoen for at blive syg
Det er delvist sandt.
Nogle vitaminer som C- og D-vitamin spiller en afgørende rolle i vores immunforsvar. Det beyder dog ikke, at du per automatik undgår at blive smittet, selvom du får nok.
Generelt anbefales vi danskere faktisk at tage D-vitamin som tilskud i vinterhalvåret, fordi vi ikke får nok sollys til, at huden selv kan producere D-vitamin i de måneder.
Ingefær kan lindre halssmerter, men der er ikke nogen dokumentation i videnskaben for, at det direkte kan forhindre influenza.
Influenza er "bare" en slem forkølelse
Det er falsk.
Man kan sagtens forveksle en kraftig forkølelse med influenza, men det er overhovedet ikke den samme sygdom.
Hvor influenza giver ofte høj feber, hovedpine, træthed og smerter i kroppen. Det gør en forkølelse sjældent.
Endelig kan influenza også viderudvikle sig og give alvorlige komplikationer som lungebetændelse - og det er særligt en risiko for seniorer og personer, der ikke har det stærkeste immunforsvar.
Du kan få influenza af at gå ud uden jakke i koldt vejr
Det er falsk.
Det er en virus, der gør dig syg, det er ikke kulden.
Når det så er sagt, så kan kulde og tør luft svække slimhinderne i hals og næse, så de ikke er lige så gode til at forhindre virusinfektioner i kroppen generelt.
Så det er altså falsk, at du kan modstå influenza ved at klæde dig varmt på, men det kan øge dine chancer for ikke at blive smittet.
Man skal først lade sig vaccinere, når udbruddet er i gang
Det er falsk.
Faktisk skal du helst have vaccinen INDEN sæsonen for alvor går i gang.
Det tager nemlig omkring to uger, fra du får vaccinen, til kroppen får dannet de nødvendige antistoffer.
Det er derfor, vaccinationsprogrammet sættes i gang allerede om efteråret, inden influenza for alvor tager fat i befolkningen.
Du kan beskytte dig mod influenza med hvidløg
Det er falsk.
Hvidløg hyldes for at indeholde antibakterielle stoffer, men influenza skyldes ikke bakterier - det skyldes en virus.
Det kan have en positiv effekt på immunforsvaret at spise hvidløg, men det er altså ikke nogen reel kur.
Det er bedst at blive i sengen, når man er syg
Det er delvist sandt.
Hvile er et vigtigt element i forhold til at komme sig oven på en influenza, men det er ikke en god idé bare at blive liggende, til du får det bedre.
Det er i stedet en god idé at bevæge dig lidt, når du kan, ligesom det også er en fornuftig idé at skifte stilling for at undgå komplikationer og andre følgelidelser.
Tag en lille gåtur rundt i hjemmet i ny og næ.
