Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Derfor bør du ikke sove med åbent vindue

Sundhed

04/11/2024 12:56

J. Bøgen

Foretrækker du, det skal være åbent eller lukket?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er en evig diskussion blandt par, og måske har nogle endda set sig nødsaget til at få individuelle soveværelser på grund af uenighederne.

For når man sover, vil man gerne have det så behageligt som muligt: Men får man det med soveværelsesvinduet åbent eller lukket, imens man er i drømmeland?

Den ideelle soveværelsestemperatur siges at være mellem 15 og 22 grader celcius, og hvis man ligger to mennesker i det samme rum en hel nat, kan der hurtigt blive markant varmere på grund af kropstemperaturerne - for slet ikke at tale om den luftfugtighed, der også bliver opbygget.

Ovenstående taler jo nok for, at det kan være en god idé at sove med vinduet på klem, men du bør tænke to gange over det, inden du vælger at trumfe igennem over for din partner, der gerne vil have det lukket.

For vedkommende har måske fat i noget.

2 store risici

Kai Gustavsen, som er chef for indeklima hos Norges Astma- og Allergiforbund, har nemlig en klar opfordring, hvis du nyder den kølige og friske efterårs- og vinterluft, når du ligger under dynen.

For åbne vinduer i løbet af natten kan byde på potentielt rigtig store udfordringer i form af fugtproblemer og invasion af husstøvmider.

Gustavsen forklarer til DinSide, at midere trives bedst i kolde og fugtige omgivelser, ofte sammen med skimmelsvamp. Niveauet af husstøvmider afhænger af faktorer som boligens alder og dens isoleringsevne. Men ved at tage forebyggende skridt kan man for det meste reducere miderne.

Hvad fugten angår, kan det sådan set være fint at sørge for noget frisk luft udefra, så luftfugtigheden i soveværelset måske kan blive udlignet lidt. Men hvis vi tager fysikerbrillerne på, opstår problemerne, når den kolde luft blandes med den varme.

Varm luft holder nemlig bedre på fugt, og når den så køles af, vil fugten finde steder at sætte sig. Det er for eksempel også det, der sker, når spejlet på badeværelset dugger til efter et bad.

Men hvis man ikke får fjernet fugten, kan det skabe grobund for for eksempel skimmelsvamp.

Ifølge Norges Astma- og Allergiforbund er høj varme og stærk kulde effektive midler til at bekæmpe mider. Temperaturændringer kan enten dræbe dem eller gøre dem inaktive. For eksempel vil tør varme på 50 grader dræbe støvmider på 20 minutter samt deres æg inden for timer.

Omvendt vil fugtig varme øjeblikkeligt eliminere miderne og deres æg. Derfor er en maskinvask af sengetøj og dyner ved 60 grader en effektiv metode til at udrydde midernes tilstedeværelse.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.