VIGTIGT
Her på redaktionen er vi ikke sundhedsprofessionelle, og vi er ikke hverken i stand til eller kvalificerede til at vurdere, om nogen er sund/usund eller har en sund vægt. Denne artikel er udelukkende ment informativt i forhold til at påpege forskellige fordele og ulemper ved de målemetoder for sund vægt, der florerer derude.
Derfor skal opfordringen herfra lyde, at du fokuserer på at få motion og generelt at holde dig til så mange sunde vaner som muligt. Hvis du gerne vil have et mere dybdegående indblik i din sundhed, skal du kontakte en professionel, for eksempel din læge.
Overvægt beskrives som en pandemi, og der er stor videnskabelig evidens for, at for mange kilo på sidebenene øger risikoen for en lang række følgesygdomme.
Man bruger typisk det, der hedder Body Mass Index (BMI) til at vurdere, om en person er overvægtig, og grunden til, at metoden er så udbredt, er, at den er simpel og tager højde for den enkeltes højde.
Men der også problemer med udregningen, for der er nogle ting, den ikke tager højde.
Sådan udregner du din BMI
Formlen for udregning af BMI er som følger:
Din vægt i kilo / (din højde i meter x din højde i meter)
Hvis vi for eksempel tager udgangspunkt i en person, der er 1,80 høj og vejer 80 kilo ser regnestykket således ud:
80 / (1,8 x 1,8) = 24,69.
BMI-skalaen er følgende:
Undervægtig: BMI under 18,5
Normalvægtig: BMI mellem 18,5 og 24,9
Overvægtig: BMI mellem 25 og 29,9
Svært overvægtig: BMI mellem 30 og 39,9
Massiv overvægt: BMI over 40
Den store ulempe
Problemet med BMI som en indikator for en persons undervægt/overvægt er, at den ikke tager højde for en persons kropssammensætning.
I BMI-regnestykket er muskler og fedt nemlig sidestillet, og det er ikke en særligt retvisende indikator.
Et godt eksempel er Arnold Schwarzenegger. Før han blev skuespiller og politiker var han verdens mest succesfulde bodybuilder.
Men da han var på toppen havde han en BMI på næsten 34. Ud fra BMI-skalaen var han altså svært overvægtig, selvom hans fedtprocent var meget langt nede - det var simpelthen hans enorme muskler, der trak hans BMI op.
Artiklen fortsætter under billedet.
Arnold Schwarzenegger i 1975. Foto: Madison Square Garden Center / Wikimedia Commons
Tyndfedme
Det mest optimale ville selvfølgelig være, at vi alle havde mulighed for at måle vores fedtprocent, så vi havde et præcist talt for, hvor stor en del af vores kropsvægt, der var henholdsvis muskler og fedt, men også her er der udfordringer.
For sådan en måling tager ikke nødvendigvis højde for, hvordan fedtet er placeret på kroppen - og det har faktisk stor betydning for sundheden.
De seneste år er der nemlig dukket et nyt begreb op: Tyndfedme.
Det dækker over, at man ser slank ud, men alligevel har en høj fedtprocent, typisk fordi ens muskeldragt ikke er særligt veludviklet.
At være tyndfed kan være lige så usundt som at være overvægtig. Så hvis du er tyndfed, er det vigtigt at komme i gang med mere fysisk aktivitet. Faktisk er det sundere at være overvægtig og fysisk aktiv end at være normalvægtig og fysisk inaktiv.
Taljemål
Diabetesforeningen har skrevet en artikel, hvor de gennemgår fordele og ulemper ved BMI som målestok for, om man har en sund vægt, og her kommer de ind på en helt tredje målemetode: Taljemål.
Fordelene ved denne metode er, at den er utroligt simpel, og at den i højere grad tager højde for, hvor kroppens fedtdepoter samler sig.
Taljemålet er nemlig ofte en indikator for mængden af mavefedt, og et forhøjet taljemål er ofte associeret med øget risiko for hjertesygdomme og type-2 diabetes.
For at måle dit taljemål korrekt, skal målebåndet lægges rundt om din afslappede mave.
Normalvægt
Kvinder under 80 cm
Mænd under 94 cm
Overvægt
Kvinder 80-88 cm
Mænd 94-102 cm
Svær overvægt
Kvinder over 88 cm
Mænd over 102 cm
