Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Er du i 40'erne? Så skal du undgå disse 4 typiske ernæringsfejl, ifølge ekspert

Sundhed

04/12/2024 11:22

J. Bøgen

Er du skyldig i nogen af dem?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alle ved, at kosten er utroligt vigtig i de unge år. Man skal sørge for, at de små får de rigtige vitaminer og mineraler og den rigtige sammensætning af kulhydrater, protein og fedt for at sikre, at de bliver så sunde som muligt, når de bliver voksne.

At mange af dem så nok ender med at bruge en del af deres 20'ere med frysepizzaer og øl som hovedingredienser i deres kost er en anden sag, men selvom vi bliver ældre, betyder det ikke, at vi skal glemme alt om kosten.

For i takt med, at vi bliver ældre, gælder det i høj grad om at genfinde de sunde madvaner, da det kan have en stor indflydelse på, hvordan vi kommer til at have det i vores gyldne år.

Når det så er sagt, er der mange, der ikke ved, at de faktisk laver en del fejl, når det kommer til kost. For eksempel når vi er i 40'erne, hvor børnene er blevet ældre, karrieren fylder og der generelt er nok at forholde sig til.

Rob Hobson er registreret ernæringsekspert og konsulent hos Healthspan, og han peger på fire fejl, mennesker i 40'erne typisk begår omkring kosten.

Du springer måltider over

Som det første fortæller Hobson om risikoen ved at springe et måltid over.

"Det er almindeligt at springe måltider over i fyrrerne, men det kan være sundhedsskadeligt," siger han og tilføjer:

"I en undersøgelse af 24.011 voksne over 40 år var kun et dagligt måltid forbundet med en højere dødelighedsrisiko."

At springe et måltid over kan være forbundet med blodsukkerubalancer, fremme vægtøgning og påvirke dit humør.

Desuden kan det også gøre, at du ikke får tilstrækkelige næringstoffer.

Du spiser ikke nok protein

Protein er afgørende for at bevare muskelmassen, der ellers naturlig daler, når du bliver ældre.

Til det siger Hobson, at: "Ikke at få nok protein kan føre til tab af muskelmasse, hvilket gør det sværere at udføre daglige aktiviteter og øger risikoen for fald og brud på længere sigt."

Han anbefaler 0,75 g protein pr. kilo kropsvægt om dagen.

Som en bonusinfo kan det her fortælles, at der er cirka 27 gram protein i 100 gram kylling.

Du får ikke nok fibre

Fiber er et andet aspekt, der er kritisk i forhold til kroppen.

Hobson fortæller "Fiber er afgørende for at opretholde fordøjelsessundhed, regulere blodsukkerniveauet og fremme mæthed," men, som han tilføjer:

"Mange mennesker i fyrrerne får ikke nok fibre, hvilket fører til forstoppelse, vægtøgning og en øget risiko for kroniske helbredstilstande såsom hjertesygdomme og diabetes."

Vælg derfor fødevarer med fuldkorn eller frugt, grøntsager og bælgfrugter for eksempel bønner, linser eller kikærter.

Du bruger tilskud uden en plan

En kæphest, Hobson har, er kosttilskud. Især, hvis man ikke er ordentlig kritisk over for de tilskud, man spiser.

"Folk i fyrrerne leder ofte efter en magisk pille eller hurtig løsning for at forbedre deres helbred – almindeligvis gennem tilskud. At vælge aldersrelevante kosttilskud målrettet mod specifikke helbredsproblemer vil være mere effektivt end blot at tage håndfulde af noget."

Ernæringseksperten anbefaler plantesteroler til dem, der bekymrer sig om deres kolesterol og magnesium for at tackle træthed og angst.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.