Mennesker med hjertestartere redder liv.
Men i dag er hjertestartere i stor udstrækning sat op tilfældigt over hele landet, og det betyder, at hjertestartere ikke nødvendigvis sidder der, hvor der er mest brug for dem.
Det kan imidlertid snart være fortid i Nordjylland, hvor Hjerteforeningen nu iværksætter forskningsprojektet NordStart sammen med Region Nordjylland og Melsen Fonden - et forskningsprojekt, der har til formål at sætte hjertestartere op mere systematisk og strategisk end tidligere, og som fremover kan give vejledning til, hvor hjertestartere mest optimalt sættes op.
En avanceret computeralgoritme skal udvælge opsætningsstederne, så hjertestarternes placering ikke udelukkende baseres på lokale eller private initiativer.
280 nye hjertestartere er øremærket til opsætning i regionen i de kommende år, og deres nøjagtige lokationer vil blive udvalgt gennem en algoritme, som et team af canadiske forskere står bag.
Verdens første af sin slags
Algoritmen bliver til på baggrund af data om eksempelvis demografi, tidligere hjertestopstilfælde, og hvor der for nuværende sidder hjertestartere. Algoritmen er tidligere benyttet som simulationseksperiment i både Toronto og København, men det er første gang, algoritmen skal ud at leve i praksis.
Projektet er dermed det første i verden af sin slags og kan få globale konsekvenser for den måde, hjertestartere fremover sættes op på.
"Vi håber og tror på, at projektet kan blive en vaskeægte gamechanger, når det kommer til måden, man sætter hjertestartere op. Ikke bare i Nordjylland. Ikke bare i Danmark. Men i hele verden," siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Forskningsprojektet skal løbe over de kommende år, hvorfor Hjerteforeningens forskere og styregruppen bag NordStart vil følge udviklingen tæt. Men forhåbningerne er tårnhøje, fastslår Hjerteforeningens adm. direktør.
"Det er en helt unik mulighed, der byder sig. Den vil vi gribe. Potentialet er enormt i forhold til, hvor mange menneskeliv vi kan redde," siger Anne Kaltoft.
Vigtigt samarbejde
Al data, der puttes i algoritmen, leveres af Region Nordjylland, som er gået ind som en værdifuld medspiller i partnerskabet, og regionen har store forhåbninger til projektet.
Blandt andet kan projektet måske på sigt give indsigt i, hvordan borgere bedst rådgives, hvis de vil sætte en hjertestarter op, forklarer Mads Duedahl, regionsrådsformand i Region Nordjylland for Venstre.
"Vi har i Nordjylland allerede virkelig mange ildsjæle og lokale, som sørger for at opsætte og vedligeholde hjertestartere, ligesom der også er mange frivillige i Region Nordjylland, der besidder førstehjælpskompetencer og vedligeholder dem. Det skal vi fortsat have, men det her projekt er et spændende tiltag, som vi håber både redder nordjyske liv, men også giver værdi for forskere i hele verden," siger Mads Duedahl.
Projektet er gjort muligt gennem en tocifret milliondonation fra den nordjyske fond Melsen Fonden, og ifølge bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen ser man i det nordjyske et stærkt civilsamfund, som man gerne vil understøtte.
"Initiativet med flere hjertestartere til Nordjylland stammer fra en idé, som er født af Melsen Fonden på et niveau, hvor alle interesserede har fået muligheden for at søge om en donation. Med Hjerteforeningen ombord har projektet udviklet sig til et stort forskningsprojekt, der skal sikre en øget og bedre dækning af hjertestartere, der vil være til gavn for nordjyder i mange år frem. Og man kan jo altid håbe, at andre regioner, og måske resten af verden, vil kigge mod Nordjylland og lade sig inspirere," siger Anker Laden-Andersen.
Netop frivilligheden spiller en stor rolle i projekt NordStart, hvor Hjerteforeningens lokalforeninger får en afgørende rolle i opsætningen af hjertestarterne. For uden lokalkendskab kommer hjertestarterne ikke op på de rette placeringer.
Øger chancerne
Det er dog ikke kun flere hjertestartere, som er på vej til Nordjylland. En stor del af projekt NordStart handler også om uddannelse af lokale borgere i genoplivning.
I løbet af projektperioden vil alle indbyggere i Region Nordjylland derfor blive tilbudt 30 minutters gratis introkurser i genoplivning.
For selv hvis hjertestarterne står de mest hensigtsmæssige steder, nytter det ikke noget, hvis ikke befolkningen ved, hvordan man bruger dem.
"Hvis der bliver brugt en hjertestarter inden for 3-5 minutter efter et hjertestop, er overlevelsesraten op mod 70 procent - uden genoplivningsindsats er det kun 6 procent. Så med en tidlig og effektiv indsats med hjertelungeredning og brug af hjertestarter kan alle være med til at redde liv," siger Anne Kaltoft.
Fakta om hjertestop
Hvert år rammes ca. 5000 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til omkring 13 hver dag
12 procent af hjertestoppatienterne i 2021 fik stød med hjertestarter før ambulancens ankomst. For 10 år siden var det kun omkring 3 procent, der fik stød inden ambulancens ankomst.
Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 13 procent, eller 10 per 100.000 indbyggere.
I 79 procent af tilfældene med hjertestop uden for hospital giver tilstedeværende personer livreddende førstehjælp, før professionel hjælp ankommer.
Hvis ingen træder til med genoplivning, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 17.
Hvis et vidne træder til med hjertemassage, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 8.
Hvis personer med hjertestop modtager genoplivning med brug af hjertestarter, inden ambulancen ankommer, overlever godt 1 ud af 3.
Hurtig reaktion ved et hjertestop er afgørende. Ifølge Det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 70 procent, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for tre til fem minutter.
De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter. Efter seks minutter kan hjernen begynde at tage skade, og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med ca. 10 procent.
