Hos Psoriasisforeningen tager man imod aftalen om den kommende sundhedsreform, som regeringen og aftalepartierne i dag har præsenteret, med blandede følelser.
Reformen indeholder flere positive tiltag, men samtidig er der store mangler, som risikerer at efterlade alt for mange patienter på perronen.
Det bekymrer Liselott Blixt, landsformand for foreningen, der repræsenterer mere end 200.000 danskere med den kronisk inflammatoriske sygdom kendt for de karakteristiske røde udslæt, der kan brede sig over store dele af kroppen og er forbundet med tabu og stigma:
”Der er rigtig meget godt i aftalen om sundhedsreformen, men hos Psoriasisforeningen er vi meget bekymrede for, hvor meget det for alvor vil rykke på de alvorlige problemer i behandlingssystemet, som eksempelvis patienter med kroniske hudsygdomme oplever. Med op mod en halv million danskere ramt af kroniske hudsygdomme er det tankevækkende, at kroniske hudlidelser ikke er nævnt med ét ord i aftalen,” udtaler Liselott Blixt og tilføjer:
”Kronikerpakker nævnes igen og igen, velvidende at det kun omhandler nogle få specifikke diagnoser. Vi er mange patientforeninger, som er glemt både i forhold til pakker samt i forhold til at få indflydelse. Tænk på, hvor mange med kroniske sygdomme der sidder lige nu og får falsk forhåbning om hjælp via kronikerpakkerne. Hvor er planen for dem?”
Vigtigt at uddanne flere speciallæger, men hvor er økonomien til at få klinikkerne oprettet i praksis?
Alt for mange med psoriasis venter i dag i månedsvis på at blive tilset hos hudlægen, og i Region Nordjylland er den gennemsnitlige ventetid pt. over 8 måneder. I den tid risikerer psoriasispatienterne unødig forværring og lider under et stort helbredsmæssigt pres, der påvirker dem både socialt og på arbejdet.
Psoriasisforeningen har utallige gange påpeget udfordringerne på hudområdet med massive ventetider til speciallæger – et helt centralt og kritisk problem som en sundhedsreform ifølge foreningen bør løse. Af samme årsag bekymrer det landsformanden, at der i aftaleteksten mangler en konkret plan og økonomi til at løse udfordringen med de lange ventetider til speciallægerne:
”Det er positivt og vigtigt, at der sættes fokus på flere speciallæger, men det nytter ikke, hvis ikke der følger økonomi med, så der kommer flere ydernumre til eksempelvis dermatologer, eller at knækgrænsen fjernes eller hæves. Det er tiltag, man i forvejen kunne have iværksat, men det er endnu mere bekymrende, at sådanne løsninger eller økonomi til dette ikke er nævnt i reformaftalen. Ikke mindst med planerne om sammenlægning af regioner – sørger man for, der bliver flere specialister, eller skal patienterne bare til at køre endnu længere?,” spørger Liselott Blixt.
Ifølge hende afspejler den manglende fokus og indsats på hudområdet, at kroniske hudsygdomme ikke for alvor tages seriøst i det danske sundhedsvæsen.
”Hvis reformen skal leve op til sine ambitioner, er det vigtigt, at de nødvendige resurser følger med de ambitiøse planer for sundhedsvæsnet – og at ingen patienter bliver glemt. Ikke mindst de kroniske hudpatienter som må siges at have været overset og underprioriteret i årevis. Det er på tide at tage hudpatienterne alvorligt, og det er også derfor, Psoriasisforeningen medvirker i en politisk høring på Christiansborg den 28. november om netop de alvorlige udfordringer på dermatologiområdet,” afslutter landsformanden.
Fakta om psoriasissygdomme
Psoriasisforeningen er en humanitær forening med ca. 4.500 medlemmer. Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt samt støtte og forbedre vilkårene for de mere end 200.000 med psoriasissygdomme i Danmark og deres pårørende.
Hver dag får 10 danskere konstateret psoriasis.
Mellem 3-5 % af den danske befolkning udvikler psoriasis.
Psoriasis er en kronisk, autoinflammatorisk sygdom, der ikke kan helbredes.
Den viser sig på huden i form af røde afgrænsede områder eller pletter på mindre eller større dele af kroppen (afhængigt af sværhedsgrad, mild, moderat, svær), og udslættet medfører skæl, kløe, svie, smerter og lignende fysiske gener.
Psoriasis debuterer oftest i teenageårene, men kan opstå i alle aldre.
Hver anden med psoriasis oplever at få en eller flere følgesygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og depression.
Psoriasisgigt er desuden en særlig psoriasisform, som op imod 42 % med psoriasis udvikler, og som kan minde om leddegigt.
Mennesker med svær, ubehandlet psoriasis lever mellem 5 og 10 år kortere end den øvrige befolkning.
Psoriasis kan også være hårdt for psyken. Depression, angst, lavt selvværd og social fobi er nogle af de psykiske følgevirkninger forbundet med psoriasis.
Kilde: Psoriasisforeningen, www.psoriasis.dk
