Rygsmerter er en folkesygdom. Op mod en million danskere lever med smerter i ryg eller lænd, viser tal fra Sygdomsbyrden udgivet af Sundhedsstyrelsen. Alligevel er der mange myter og misforståelser forbundet med smerter i lænd og ryg.
Det fortæller fysioterapeut og ph.d. Inge Ris, der arbejder som underviser og forsker på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og er gæsteforsker på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet:
”Rigtig mange med smerter i lænd og ryg bliver bekymrede for, om de har en diskusprolaps eller noget i ryggen, der er gået i stykker. Men smerter i din lænd eller ryg betyder ikke nødvendigvis, at du har en skade. Smerter er snarere en alarm eller et signal fra din krop,” siger Inge Ris.
Smerterne kan komme uden egentlig grund og kan også opstå, fordi du ubevidst har en forventning om, at ryggen vil gøre ondt, viser studier på området.
”Hvis din mor fx har døjet med ondt i ryggen og har været opereret gentagne gange for diskusprolaps, kan det være med til at sænke din tærskel for alarmen og dermed, hvornår du oplever smerter i ryggen,” siger Inge Ris.
Du er desuden i øget risiko for smerter i ryggen, hvis du ikke er i god form, har tidligere skader i ryggen, laver mange tunge løft og er bekymret, stresset eller træt.
Ryggen er ikke bygget af legoklodser
90 procent af mennesker med smerter i nedre del af ryggen har det, man kalder ”uspecifikke lænderygsmerter”.
”Måske har du haft en irritation i strukturerne i din ryg, kanten af diskus eller i dine ledbånd, sener eller muskler. Og hvis det så sker, samtidig med at du er træt, bekymret eller stresset, kan det betyde, at du får ondt, fordi din krop sætter alarmen i gang. Men dine ledbånd, sener og muskler er ikke legoklodser, som kan isoleres fra hinanden. De er vævet fuldstændig sammen. Derfor kan man ikke pege på en specifik struktur som årsag til smerterne, deraf navnet 'uspecifikke' smerter,” siger Inge Ris.
Din livsstil har rigtig stor betydning
Hvis du er i fysisk aktiv, er godt ernæret, får din nattesøvn og har overskud i hverdagen, er det sandsynligt, at alarmen er mere robust, og irritationen udløser mindre smerte, siger Inge Ris.
I akutte tilfælde gælder det blandt andet om at holde dig i gang – med korte pauser.
”Du kan for eksempel gå en tur. Hvis du vil lave konditions- og styrketræning, må det godt gøre lidt ondt i ryggen, mens du er i gang, men dagen efter skal det være på samme niveau igen. Husk derfor pauser, og lav kun de øvelser, der føles godt for dig. Det vigtigste er, at det er en træningsform, du har glæde ved, og som du kan se dig selv fortsætte med – gerne resten af livet,” siger Inge Ris, der anbefaler, at du kontakter en fysioterapeut, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere dine smerter i lænd og ryg.
I 5-10 procent af tilfældene med lænde-ryg-smerter er det en specifik sygdom eller tilstand, der er skyld i smerter i ryggen. I under en procent af tilfældene er årsagen en alvorlig sygdom.
Gode råd til smerter i ryg og lænd
Gå en tur – kroppen har godt af bevægelse
Lav styrketræning for ryggen. Kontakt evt. en fysioterapeut for at få vejledning om gode øvelser
Undgå at bruge dagen i sengen – ryggen bliver rask af at bevæge sig
Fortsæt med øvelser for ryggen, selvom smerterne går væk
Kontakt lægen, hvis dine smerter giver dig problemer med at holde på vandet, eller hvis du mister kraft eller følelse i benet
Artiklen er skrevet af journalist Julie Minnet Høgholm, Danske Fysioterapeuter
