Ifølge data offentliggjort tirsdag opfyldte kun syv lande Verdenssundhedsorganisationens (WHO) luftkvalitetsstandarder sidste år, hvilket gør kampen mod smog endnu mere udfordrende.
Det skriver Reuters.
Tchad og Bangladesh blev udpeget som de mest forurenede lande i 2024, hvor deres gennemsnitlige smogniveauer var mere end 15 gange højere end WHO's anbefalede grænse. Denne oplysning stammer fra IQAir, en schweizisk virksomhed, der overvåger luftkvaliteten.
Kun Australien, New Zealand, Bahamas, Barbados, Grenada, Estland og Island opfyldte WHO’s luftkvalitetsstandarder. Danmark levede således ikke op til standarderne.
Amerikansk lukning skaber problemer
Mange udviklingslande, især i Asien og Afrika, har været afhængige af luftkvalitetsmålinger fra sensorer på amerikanske ambassader og konsulater, men USA's Udenrigsministerium har for nylig afsluttet dette program på grund af budgetbegrænsninger.
Denne beslutning har ført til, at mere end 17 års data, inklusive målinger fra Tchad, blev fjernet fra den officielle luftkvalitetswebside, airnow.gov.
Christi Chester-Schroeder, luftkvalitetschef hos IQAir, udtalte, at mange lande stadig har alternative datakilder, men at det især vil ramme Afrika, hvor disse målinger ofte er de eneste tilgængelige offentligt.
Tchad, som tidligere har været det mest forurenede land, blev i 2023 udelukket fra IQAirs liste på grund af dataproblemer. Landet lider under Sahara-støv og ukontrolleret brænding af afgrøder. Den gennemsnitlige koncentration af de farlige luftbårne partikler PM2.5 nåede 91,8 mikrogram per kubikmeter i 2024, en lille stigning i forhold til året før.
I Indien, som er placeret på femtepladsen i smograngeringen, faldt niveauerne af PM2.5 med 7%, men landet har stadig 12 af de 20 mest forurenede byer, herunder Byrnihat, hvor PM2.5-niveauet var 128 mikrogram per kubikmeter. Klimaforandringer har forværret forureningen, da højere temperaturer forårsager voldsommere og længere skovbrande i regioner som Sydøstasien og Sydamerika.
Christa Hasenkopf, direktør for Clean Air Program ved University of Chicago, påpegede, at mindst 34 lande vil miste adgang til pålidelige data efter lukningen af USA's program. Hun fremhævede, at de luftkvalitetsforbedringer, der blev opnået gennem programmet, havde en positiv effekt på både folkesundheden og økonomien.
