Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Læge slår fast: Gammel myte om morgenmad passer ikke

Sundhed

10/03/2023 14:51

J. Bøgen

Spiser du morgenmad?

Vi har vist alle sammen hørt myten om at morgenmaden er det vigtigste måltid.

En læge har afkræftet teorien om, at morgenmad er dagens vigtigste måltid.

Det skriver Express.

Dr. Michael Mosley, der er berømt for sine råd om vægttab, afliver ofte, hvad han anser for at være diætmyter.

Han vendte for nylig sin opmærksomhed mod det gamle ordsprog om, at morgenmad er dagens vigtigste måltid, og at det skal spises som en del af en sund kostplan.

Forsøg afkræfter myte

Dr. Mosley skrev på Fast 800 Instagram-kontoen:

"Vi får ofte at vide, at det at spise en god morgenmad er en enkel måde at kontrollere din vægt på. Hvis du springer morgenmaden over, så bliver du sulten senere på dagen og spiser junkfood med højt kalorieindhold. At spise morgenmad øger dit stofskifte, og forbereder dig til dagen. Det virker som et plausibelt forslag, men er det sandt?"

Han uddyber sin forklaring yderligere i et blogindlæg hvor han skrev:

"For at teste denne idé fandt forskere 300 overvægtige der frivilligt ville deltage i et forsøg. De bad dem, der normalt springer morgenmaden over, om at spise morgenmad, mens dem, der rutinemæssigt spiste morgenmad, blev bedt om at springe det over. De vejede de frivillige på forhånd og 16 uger senere."

Ingen forskel

Resultaterne af dette forsøg talte sit eget tydelige sprog.

"De der skippede morgenmad der nu var begyndt at spise morgenmad, tabte sig i gennemsnit 0,76 kg. Mens morgenmadsspiserne, der havde brugt 16 uger på at springe morgenmaden over, tabte sig næsten identisk mængde, et gennemsnit på 0,71 kg."

Forskere konkluderede, at anbefalingen om at spise morgenmad "ikke havde nogen mærkbar effekt på vægttab hos almindelige voksne, der forsøgte at tabe sig."

Men hvis du opdager, at det at spise en sund morgenmad gør dig mindre tilbøjelig til at have madtrang i løbet af dagen, anbefales det stadig, at du spiser morgenmad.

Forlænger nattens faste

Dr. Mosley spiser morgenmad hver dag, men han kan sagtens forstå dem, der ikke kører mad ned som det første, efter de er væltet ud af sengen.

"Når du står op om morgenen, har du måske travlt med at spise din morgenmad og komme ud af døren. Eller du kan være glad for at vente med at spise et stykke tid (mange mennesker oplever, at de ikke bliver sultne før senere på dagen). En grund til, at du måske ønsker at udskyde morgenmaden, hvis du ikke er ved at dø af sult er, at du ved at gøre det forlænger din overnatningsfaste (dvs. hvor lang tid der er gået siden dit sidste måltid)."

Dr. Mosley foreslår, at du går med det, der virker for dig, og ikke føler dig skyldig, hvis du ikke spiser morgenmad. Det betyder dog ikke, at du kan forkæle dig selv senere på dagen.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.