Børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse skal fremover kunne få hurtig hjælp.
Inden for 14 dage skal man kunne komme til den første samtale i de nye lettilgængelige behandlingstilbud, som skal være fuldt ud etableret i kommunerne senest i 2025.
Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om udmøntningen af mere end 2 milliarder kr., der fra i år og årene frem skal styrke psykiatrien og behandlingstilbuddene til mennesker med mistrivsel eller psykiske lidelser.
Med udmøntningsaftalen bliver der bl.a. sat konkrete mål for, hvor hurtigt børn og unge, der mistrives psykisk, men som ikke umiddelbart har brug for behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, kan få hjælp i de nye lettilgængelige behandlingstilbud.
14 dage og 30 dage
Som led i aftalen er der opstillet servicemål, der bl.a. betyder, at den første samtale med barnet eller den unge så vidt muligt skal finde sted senest 14 dage efter første henvendelse.
Og hvis det ved første kontakt er tydeligt, at barnet eller den unge er i målgruppen for behandling i det nye behandlingstilbud, tilstræbes det at afholde screeningssamtale senest 30 dage efter første henvendelse.
Servicemålene træder i kraft, når tilbuddet er fuldt ud etableret i alle kommuner, hvilket ifølge aftalen senest skal ske inden udgangen af 2025. Kommunerne skal dog allerede i år have igangsat det lettilgængelige behandlingstilbud, så børn og unge kan modtage behandling.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i forbindelse med den nye aftale:
"Det er hårdt og opslidende at have et barn, der mistrives psykisk. Og som forælder kan det være dybt frustrerende at skulle vente lang tid på få den rette hjælp. Med det nye behandlingstilbud vil ventetiden blive kortere, og det skal gerne resultere i, at vi kan forebygge, at mistrivslen udvikler sig til egentlig psykisk sygdom, og dermed give både barnet og familierne de bedste forudsætninger for at komme godt igennem en svær tid."
Bedre og mere sammenhængende forløb
Med aftalen er regeringen, Danske Regioner og KL også enige om at give mennesker med psykoselidelser et bedre og mere sammenhængende patientforløb. Det skal bl.a. ske ved at styrke forløbsbeskrivelserne inden for eksempelvis skizofreni.
Derudover indeholder aftalen en ny målsætning for en nedbringelse af brugen af tvang i psykiatrien. Frem mod 2030 skal anvendelsen af tvang med bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin, der opleves som de mest indgribende tvangsformer, reduceres med 30 pct.
I alt udmøntes der med aftalen 726,6 mio. kr. til kommuner og regioner i 2024, 667,3 mio. kr. i 2025 og 673,1 mio. kr. fra 2026 og frem.
Midlerne stammer fra de to politiske aftaler: Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra 2022 og Aftale om en bedre psykiatri fra 2023.
Hele aftalen kan læses her:
