Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny undersøgelse viser: Så langt oppe i alderen er danskerne seksuelt aktive

Sundhed

30/07/2024 10:23

Peter Roepstorff

Selvom hyppigheden af seksuel aktivitet har tendens til at falde med alderen, er ældre voksne stadig seksuelt aktive.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Følgende er skrevet af Peter Roepstorff, sygeplejerske og klinisk diætist med mere end 30 års erfaring.

En ny svensk undersøgelse fra 2024 fra det videnskabelige tidsskrift Journal of Sexual Medicine viser, at over 10 procent af mennesker i Stockholm området over 90 år er seksuelt aktive.

Undersøgelsen undersøgte ældres seksuel aktivitet, seksuel tilfredshed og problemer relateret til seksuel sundhed.

Resultaterne af undersøgelsen viste at seksuel aktivitet er en vigtig del af sundhed og velvære, og giver større livsglæde for ældre voksne over 60 år.

Mennesker bliver ikke aseksuelle med alderen, selvom de kan ændre deres seksuelle aktivitet som følge af fysiologiske ændringer.

Selvom hyppigheden af seksuel aktivitet har tendens til at falde med alderen, er ældre voksne stadig seksuelt aktive.

Tilpasser aktiviteter

Undersøgelsen viste at sex ikke kun refererer til partnersex og samleje. Dette er ikke virkeligheden for mange ældre voksne, der tilpasser deres seksuelle aktivitet på grund af rejsningsbesvær, vaginal tørhed, gigt og knogleskørhed. 

I Danmark offentliggjorde Aalborg Universitet og Statens Serum Institut i 2019 de første resultater af forskningsprojektet "Projekt Sexus”.

Sexus er en befolkningsundersøgelse udført på baggrund af mere end 75.000 danskere i alderen 15-89 år med henblik på at kortlægge danskernes seksualliv.

Undersøgelsen viste at blandt de 65 til 75-årige var det hver tredje mand og hver fjerde kvinde, der inden for den seneste uge havde haft sex.

Knap hver tredje danske mand og kvinde imellem 65-74 år oplyste, at de høj eller meget høj grad fik dækket deres seksuelle behov, mens det samme dog kun gjaldt for hver fjerde mand og hver femte kvinde over 75 år.

Flere tilføjede, at de med alderen oplevede, at sexlivet blev påvirket af de fysiske skavanker, der var kommet til. Især skavanker som slidgigt, knogleskørhed, tørhed i skeden og rejsningsproblemer.

Kroppen kan blive udfordring

De kropslige forandringer, når man bliver ældre kan betyde, at sexlivet går i stå.

En mulighed er at eksperimentere og finde nye veje. Det kan for eksempel dreje sig om nye samlejestillinger eller om nye måder at stimulere hinanden på. Hvis tørhed i skeden er et problem, kan den praktiserende lægen udskrive østrogenholdige stikpiller.

Der findes også håndkøbspræparater, som oftest indeholder hyaluronsyre.

Det er altid en god idé altid at bruge en silikonebaseret glidecreme. Rejsningsbesvær kan ofte behandles med medicin, og der findes også hjælpemidler som en penispumpe og en vibrator.

Det vigtigste er, at man er tålmodig og prøver sig frem, og er åben over for sin partner om sine ønsker og behov.

Der er ingen grund til at lægge seksualiteten på hylden som ældre, hvis man ikke har lyst til det.

Link: Svensk undersøgelse:

Sexual Health among the oldest old: a population-based study among people aged 85 years and older in Stockholm, Sweden - PubMed (nih.gov)

Bøger der kan anbefales om seksualitet og ældre

"Sex efter 50" af gynækologen Ditte Trolle med fokus på sammenhængen på kærlighed, krop og kultur.

"Elsk mere" af fotografen Maria Fonfara, som stiller skarpt på 24 ældre mennesker, der ærligt fortæller om deres sexliv.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.