Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skræmmende tal i undersøgelse: Hver anden af disse danskere føler sig stresset

Sundhed

19/11/2024 15:04

J. Bøgen

Det får voldsomme konsekvenser for både den enkelte og samfundsøkonomien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne artikel er mere end 30 dage gammel.

Over hver anden af de studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har indenfor det seneste halve år følt sig stressede, viser en undersøgelse blandt 2.399 studerende som Ingeniørforeningen, IDA har lavet i 2022 og 2023.

Hele 21 procent svarer, at de meget ofte føler sig stressede, og yderligere 30 procent svarer, at de ret ofte føler sig stressede, hvilket efterlader et trist billede, hvor over halvdelen af de studerende i høj grad har stress inde på livet.

Talsperson for STEM Students, der repræsenterer IDAs over 34.000 studiemedlemmer Johanne Skotte mener, at undersøgelsens resultat for alvor bør få advarselslamperne til blinke aldeles mørkerødt.

”Det er en komplet vanvittig situation. Stress blandt studerende er ikke et nyt fænomen, men holder man resultaterne op mod en tilsvarende undersøgelse fra 2022, er der sket en meget voldsom udvikling, så det nu er flertallet af de studerende, der er hårdt ramt af stress,” siger hun i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelse i efteråret 2023.

Svarer til en fuldtidsstilling - og mere til

Johanne Skotte understreger, at studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser bruger, hvad der svarer til en fuldtidsstilling på at studere, og at tiden på et studiejob skal lægges oveni.

”Hvis man som studerende også skal have tid til andre ting, giver det et stort tidspres, og er uden tvivl en stressfaktor for mange. Det skal ikke lyde som en klagesang, men hvis denne tendens fortsætter, bliver både de menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger enorme - ikke mindst, når man kigger på de konsekvenser, det har for de studerende,” siger hun.

Johanne Skotte henviser til, at stadig flere af de stressberørte studerende blive forsinket på deres studier, søger læge og bliver sygemeldt fra deres studier.

”Politikerne laver gerne reformer, der skal få uddannelsessektoren til at øge arbejdsudbuddet så hurtigt som muligt. Når man så samtidigt ved, at efterspørgsel på ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater, er det jo direkte kontraproduktivt, at en stigende andel studerende på disse uddannelser søger hjælp hos lægen, bliver forsinket eller helt må sygemelde sig,” siger hun.

Det viser undersøgelsen

Hvor ofte har du følt dig stresset i løbet af de seneste seks måneder?

Aldrig: 4 procent (2022) - 1 procent (2023)

Næsten aldrig: 17 procent (2022) - 10 procent (2023)

Indimellem: 38 procent (2022) - 38 procent (2023)  

Ret ofte: 26 procent (2022) - 30 procent (2023)

Meget ofte: 15 procent (2022) - 21 procent (2023)

Kilde: IDAs Studieundersøgelse. 2.399 studerende har svaret i 2023, og 1.628 studerende svarede i undersøgelsen fra 2022.

Hvilke konsekvenser har det medført?

Forsinket på studiet: 28 procent (2022) - 31 procent (2023)

Har søgt læge: 23 procent (2022) - 27 procent (2023)

Sygemeldt fra studiet: 6 procent (2022) - 8 procent (2023)

Kilde: De studerende der har svaret, at de enten ret ofte eller meget ofte har følt sig stresset. 

667 svar i 2022 og 1.210 svar i 2023

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.