Vi oplever alle sammen med jævne mellemrum, at livet er så svært, at det påvirker vores psykiske velbefindende.
Det betyder ikke, at vi har en psykisk sygdom, men det er vigtigt at søge viden og hjælp – i tide.
I løbet af et livsforløb vil en stor del af befolkningen – omkring 82 procent – på et eller andet tidspunkt enten få udskrevet medicin for psykisk sygdom og/eller blive behandlet for psykisk sygdom.
Børn og unge skal have lettere adgang til den rette hjælp
Godt 113.000 patienter blev i 2022 behandlet for psykisk sygdom i voksenpsykiatrien, mens godt 40.000 patienter blev behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien, viser Psykiatrifondens træk på eSundhed.dk, som man blandt meget andet finder i rapporten.
"Det er afgørende at være opmærksom på børn og unge psykisk sygdom og den fortsatte stigning i psykiatriske diagnoser blandt dem, for psykisk sygdom kan trække negative spor gennem hele livet. Derfor skal det være nemmere for børn, unge og deres familier at få den rette hjælp tidligt," mener Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Manglende kvalitetsstandarder skaber ulighed i sundhed
Det er centralt for Psykiatrifonden at ligestille psykisk sygdom og somatisk sygdom. Der er mange eksempler på, at psykiatriske patienter ikke får den samme standard i behandling, som somatiske patienter kan forvente.
Der findes desværre ikke gode opgørelser af det relative ressourceforbrug i sundhedsvæsenet fordelt på psykiatri og somatik. Sammenholder vi de lægelige psykiatriske specialer med de somatiske specialer, er der tydelige forskelle på, om der findes landsdækkende kvalitetsstandarder og behandlingspakker.
Der er fx mange landsdækkende kvalitetsstandarder inden for kræftspecialet og hjerte-kar-specialet, men ingen for børne- og ungdomspsykiatrien og kun få i voksenpsykiatrien.
Det er tredje gang, Psykiatrifonden har samlet tal og fakta om psykisk sygdom. Første gang var i 2018.
Hovedpointer fra rapporten
Omkring 82 procent af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt i livet enten få udskrevet medicin for psykiske symptomer og/eller blive behandlet i psykiatrien.
Halvdelen af de mennesker, som i løbet af livet får kontakt med psykiatrien, har den første kontakt, inden de fylder 18 år.
I perioden fra 2013 til 2022 er der samlet en stigning på cirka 18 procent (knap 31.000) i antal mennesker i psykiatrisk behandling (indlæggelse og ambulant behandling).
For voksne er nervøse lidelser (angst) og affektive sygdomme (depression og bipolar lidelse) de hyppigst forekommende diagnosegrupper. Mænd har en livstidsrisiko for nervøse lidelser på 13 procent, og kvinder har en livstidsrisiko på 19 procent. For depressive sygdomme er livstidsrisikoen for mænd 10 procent og for kvinder 16 procent.
Blandt børn og unge er ADHD (2,4 procent) og autismespektrumforstyrrelser (2,1 procent) de hyppigst forekommende registrerede diagnoser (0-17 år).
Flere kvinder end mænd er diagnosticeret med psykisk sygdom. cirka 63.600 kvinder og knap 50.000 mænd blev i 2022 behandlet i psykiatrien.
Læs hele rapporten: Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark
