BMI er en forældet målemetode til at vurdere sundhedsrisiko og helbredstilstand.
Det mener vægttabsklinikken FIT for LIVET, der gerne ville give flere mulighed for behandling med vægttabsmedicin, selvom de er inden for BMI-grænserne.
BMI tager, ifølge FIT for LIVET ikke højde for det usunde fedt omkring tarmene, der ophobes omkring de indre organer. Talje-højde-mål er langt mere præcis til at forudsige sundhedsrisici, da den måler det viscerale fedt.
Målemetoden er unik, da den medtager alle etniciteter og endda også børn og unge ned til 6 år.
Alvorlige risici ved mavefedt
Abdominal fedme indikerer fedt omkring de indre organer, som er forbundet med øget risiko for:
Hjertekarsygdomme
Type 2-diabetes
Insulinresistens
Kræft
Forhøjet blodtryk
Fedtleversygdom
Søvnapnø
Betændelsestilstande
Hormonelle ubalancer
Stofskiftesygdomme
Demens
Personer med sygdomsrisiko afvises
FIT for LIVET har afvist en del kvinder i overgangsalderen og mænd, der ikke opfyldte BMI-kravene. De havde en stor talje som tegn på uhensigtsmæssigt fedt omkring tarmene og kunne tidligere ikke få behandling.
FIT for LIVET ville gerne introducere talje-højde-mål som behandlingsindikation, men denne metode er afvist af Styrelsen for Patientsikkerhed. Årsagen er ikke den videnskabelige baggrund, men fordi lægemidlerne er blevet godkendt på basis af BMI-grænser og ikke talje-højde-mål.
FIT for LIVET kan dog godt behandle enkelte cases off-label* efter nærmere bedømmelse af lægen.
Ulemperne ved BMI som metode:
BMI tager ikke højde for forskel mellem kropsfedt og muskelmasse (personer med stor muskelmasse, fx bodybuildere, kan have en høj BMI og klassificeres som overvægtige, selvom de har en sund fedtprocent)
BMI kan overvurdere kropsfedt hos personer med lav muskelmasse.
BMI skelner ikke mellem de forskellige typer kropsfedt.
BMI tager ikke højde for individuelle forskelle i kropsbygning.
BMI (kropsmasseindeks) blev oprindeligt opfundet for snart 200 år siden og siden brugt som standard til at klassificere fedme. BMI fortæller om forholdet mellem højde og vægt, men tager ikke højde for fedtfordeling og muskelmasse.
Hvad går talje-højde-mål ud på?
Talje-højde-mål udregnes ved at dividere taljeomkredsen med højden. Taljen bør som tommelfingerregel være mindre end halvdelen af højden (talje-højde-forhold på under 0,5).
Eksempel:
Hvis man er 160 cm høj og har 80 cm som taljemål, så giver det et talje-højde-mål på 0,5. Dvs. så er man lige nøjagtig under skæringsgrænsen for sundhedsrisici.
Fordelene ved talje-højde-mål som målemetode:
Let at måle med målebånd
Indikator for sundhedsrisici
Uafhængig af køn, kropsform og etnicitet
Nedenstående gælder begge køn og alle etniciteter med en BMI under 35: (kilde: NICE, 2022):
*Off-label behandling
Off-label er brugen af et lægemiddel til en ikke-godkendt anvendelse. Det kan fx være til anden sygdom, i en anden dosering eller til en anden patientgruppe end det, som lægemidlet oprindeligt blev godkendt til, men hvor det har vist sig effektivt.
Kilde: PMC (2016): Waist-to-height ratio as a screening tool for obesity and cardiometabolic risk