Svindelsagen: Tidligere direktør i Socialstyrelsen sender ansvar til ministeriet

"Jeg har aldrig haft ansvaret for puljeadministrationen. Den afdeling lå i Socialministeriets departement frem til mandag den 17. august 2015 og jeg underskrev min fratrædelsesaftale ugen før."

Sådan skriver den tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, i en kommentar til skandalen om svindel med satspuljemidler. 

Den tidligere direktør fortæller, at han var bekendt med, at der var rod i regnskaber og projekter.

"Jeg har fulgt udviklingen af satspuljen fra midt i 90érne og kender indgående Rigsrevisionens og Kammeradvokatens kritik og jeg vidste, at der var rod i regnskaberne for mange projekter og at mange projektregnskaber slet ikke var afsluttede. Så, rod ja! Men jeg har på intet tidspunkt haft den tanke, at der kunne være tale om svindel," skriver Aarup, der kommenterer sagen selvom han helst var fri. Efter flere opfordringer har han erkendt, skriver han, at "ingen kommentarer også er en kommentar." 

Uenig med departementet

Aarups erfaringer er væsentlige for sagen. Dels fordi han forlod Socialstyrelsen efter tre års ansættelse august 2015 i noget, der lignede en fyring som følge af uenighed med departementet, og dels fordi han har været stærk kritiker af netop satspuljerne. Hans ledelseserfaringer tæller mere end tyve år som topleder på forskellige poster, og han har skrevet flere bøger om socialpolitik og civilsamfund. 

"Jeg har flere steder igennem de seneste mange år gjort mig til talsmand for, at satspuljen skal afskaffes. Det mener jeg stadig, men det er for at få en mere langsigtet helhedsorienteret socialpolitik – og sundheds-, beskæftigelsesmæssig-, uddannelses- og integrationspolitik. Det er ikke på grund af faren for svindel," påpeger Aarup, der bl.a. har skrevet bogen "Fra udenforskab til fællesskab" hvor han foreslår et historisk opgør med en forfejlet socialpolitik.

Han undrer sig over, at puljeadministrationen af satsmidlerne blev flyttet fra departementet til styrelsen i en periode, hvor der var ledelsesmæssigt vakuum. 

"At departementschefen vælger at flytte puljeadministrationen til Socialstyrelsen, lige når jeg har forladt posten som direktør, har jeg svært ved at forstå. Hvis man skulle imødekomme kritikken fra Rigsrevisionen, krævede det et meget stort og kontinuerligt topledelsesfokus," skriver Knud Aarup.

Aarup siger det ikke direkte, men peger på, at øvelsen ligner et forsøg på at skubbe ansvar væk. 

"Derfor virker det for mig helt hul i hovedet, at flytte puljeadministrationen netop når der ikke længere er en ansvarlig direktør til at fastholde det nødvendige ledelsesfokus. Jeg fristes til at se det som et eksempel på, at ansvarsforflygtigelse og muligheden for ”deniability” for de øverste chefer i centraladministrationen kan veje tungere end hensynet til borgerne eller problemernes løsning," skriver Aarup i sin kommentar. 

 Om konsekvenserne af skandalen skriver han. 

"Jeg er helt overbevist om, at der nu vil vælte et væld af kontrolmekanismer ind over alle organisationer, og der vil helt sikkert blive etableret et net af konkrete tilsyn med indirekte krav om indsigt i alle organisationernes forskellige regler og procedurer. Det får let karakter af, at ”rette smed for bager”, og det er på mange måder paradoksalt," mener Aarup. Han mener, at administrationen af penge  måske ligger bedre i civilsamfundets egne organisationer end i et statsligt organ.

"Jeg tror faktisk, at en af årsagerne til at svindlen har kunnet finde sted over så lang en periode måske netop skal søges i, at det skete i et departement og ikke i en styrelse eller kommune eller civilsamfundsorganisation. Jeg ved af erfaring, at langt de fleste her har nogle velindgroede regnskabsmæssige retningslinjer, som sikrer regnskabsmæssig funktionsadskillelse og at man har mere fokus på, at der er et tydeligt system af checks-and-balances samt at de revisionsmæssige rutiner er på plads. Man er simpelthen mere vant til at blive kikket grundigt i kortene," siger Aarup. 

Statens styring

Da Aarup forlod Socialstyrelsen i 2015 skete det med en bekymring over statens styring. Dengang sagde han bl.a. 

- Jeg kan imidlertid godt blive lidt bekymret, hvis det, som ligger bag behovet for en mere ”styrbar” direktør, er en tendens i statslige ledelse. Det ligner for mig en tilbagevenden til større lukkethed omkring embedsmandssystemet på Slotsholmen – hvis det nogensinde har været på vej til noget andet. Og måske er der også en problematisk tro på at ledelse kun bliver rigtig ledelse, hvis man som ledere ligner hinanden meget. Jeg hylder selv komplementariteten og behov for modsigelser i en ledergruppe, men det er måske for ”ustyrbart”?