I en tid, hvor 99 procent af al interkontinental datatrafik passerer gennem undersøiske kabler, kan selv små skader have store konsekvenser for både privatpersoner og virksomheder.
Mistanken om sabotage er rettet mod det kinesiske fragtskib Yi Peng 3, som lige nu undersøges af danske og svenske myndigheder. Ifølge tyske eksperter ligner det sabotage, og sagen bliver fulgt tæt af internationale sikkerhedsmyndigheder.
Selvom mange ser internettet som noget, der svæver rundt i luften, er det i den grad afhængigt af en enorm fysisk infrastruktur. Over 550 undersøiske kabler transporterer data mellem kontinenterne og strækker sig tilsammen mere end 1,5 millioner kilometer på havets bund. Kablerne er typisk kun beskyttet af tynde armeringer, der kan modstå hajbid, men ikke et stort skibsanker.
“Bliver kabler beskadiget, kan det føre til alt fra langsommere forbindelser til afbrydelser. Og det kan blive kritisk i et gennemdigitaliseret land som Danmark,” forklarer Mattias Nielsen, der er bredbåndsekspert hos fintech-virksomheden Samlino.dk.
Selvom datatrafikken ofte kan omdirigeres via andre kabler, understreger den aktuelle hændelse i Østersøen internettets afhængighed af denne fysiske infrastruktur.
Danmarks rolle: 28 kabler holder os forbundet
Danmark er forbundet til det globale netværk gennem 28 undersøiske kabler, der er afgørende for både privat og erhvervsliv. De sikrer, at danskerne kan streame film, handle online og kommunikere på tværs af landegrænser. Samtidig er kablerne uundværlige for virksomheder som Mærsk og myndigheder som Rigshospitalet, der er afhængige af stabile forbindelser for at opretholde normal drift og sikkerhed
Netop dets fysiske natur og vores afhængighed er det, der gør dem til potentielle mål for sabotage. EU har annonceret milliardinvesteringer i overvågningsteknologi som undervandsdroner og kameraer for at beskytte kablerne. Alligevel er det praktisk talt umuligt at overvåge mere end en brøkdel af kablerne.
“Hvis flere kabler beskadiges samtidig, kan det føre til store problemer – ikke kun for borgerne, men også for virksomheder og myndigheder, der er afhængige af stabile forbindelser,” siger Mattias Nielsen.
Fremtidens løsninger: Satellitter kan supplere kablerne
Projekter som Starlink, der ejes af Tesla- og SpaceX-ejer Elon Musk, tilbyder en potentiel backup-løsning til søkablerne. Ved hjælp af tusindvis af satellitter kan internettet distribueres til hele verden - også steder der ellers ikke er internet.
Men satellitter er også fysiske og står over for egne udfordringer. De kan rammes af rumskrot eller kollisioner med andre satellitter, og deres kapacitet er endnu ikke tilstrækkelig til at erstatte kablerne.
Et sårbart, men afgørende netværk
Internettets fysiske karakter gør det både kraftfuldt og sårbart. Kablerne er afgørende for at flytte store mængder data på ingen tid, men hændelser som sabotage understreger, hvor afhængige vi er af en infrastruktur, der kan være udsat for angreb.
“Internettet vil for nuværende være afhængigt af en fysisk infrastruktur – hvad enten det er kabler eller satellitter. Vi er så afhængige af det, og derfor skal vi også sørge for, at beskytte det bedst muligt, siger Mattias Nielsen.
Internettet er en global ressource, og det kræver en international indsats at sikre, at forbindelserne forbliver stabile og pålidelige – både nu og i fremtiden.
Historien er baseret på data og oplysninger fra følgende kilder: samlino.dk, Kentik, Zetland, Lex.dk, DR, Submarine Cable Map, NEC, CNN, Business Insider, Advancing Earth And Space Science (tidsskrift)
