Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Se listen: Derfor skifter danskerne deres mobil ud

Tech

13/11/2024 12:45

J. Bøgen

Danskerne holder fast i mobilen længere end nogensinde før – nye data afslører de funktioner, vi ikke kan undvære, og hvad der får os til at skifte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i Europa, og vi er langt fremme i udviklingen, når det kommer til brug af nye digitale tjenester og teknologier.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har vi på fem år fordoblet datatrafikken i Danmark, og vores digitale færdigheder ligger langt over gennemsnittet i Europa, hvor vi er blevet tildelt en tredjeplads i EU-kommissionens årlige Digital Economy & Society-index.

Af samme grund stiller vi høje krav til vores teknologi i hverdagen, da mobilen er blevet vores uundværlige digitale assistent.

Netop dette har fået techvirksomheden OnePlus til at undersøge, hvilke krav danskerne har til deres mobil. Og særligt én tendens skiller sig ud.

Hver anden dansker venter med at udskifte mobilen

I undersøgelsen foretaget af OnePoll på vegne af OnePlus fremgår det, at danskerne generelt holder fast i deres mobil i længere tid end tidligere.

Hver anden dansker (47 procent) har i dag deres telefon i op til fire år, før de udskifter den til fordel for en nyere eller istandsat model.

Til sammenligning var det for 10 år siden kun 19 procent af danskerne, der havde deres mobiler i mere end tre år, viser en undersøgelse foretaget af MEGAFON.

Udover at holde længere på mobilen, viser tallene fra OnePlus en krystalklar tendens i danskernes krav til deres mobiler: Danskerne vil have lang batterilevetid, kamera med høj opløsning, hurtig ydeevne og en stor skærm. Og vi vil have høj funktionalitet frem for trends-baserede devices.

Det er godt nyt for den grønne omstilling. Men hvorfor skifter vi den så, og hvad kigger vi efter i en ny? 

De 5 vigtigste mobilfunktioner 

  1. Batterilevetid

  2. Kamera med høj opløsning

  3. Enhedens ydeevne

  4. Forbindelse

  5. Seneste nye skærm

De 3 hovedårsager til, hvorfor danskerne vælger at skifte mobil

  1. Svækket batterilevetid

  2. Forældet model

  3. Fysiske skader

Kilde: OnePoll

*Data er baseret på en undersøgelse, som OnePoll har foretaget på vegne af OnePlus.

Er blevet topprioritet

Disse parametre er ifølge tech-ekspert og landechef for OnePlus i Danmark, Thor Gøtz, et udtryk for, at hverdagsteknologien er blevet en topprioritet hos danskerne:

“For mange danskere handler beslutningen om at skifte til ny primært om at få en mobil, der kan leve op til deres daglige behov. Vores data viser derfor en klar tendens blandt danskerne. Batterilevetiden spiller hovedrollen som den vigtigste funktion - og samtidig den største kilde til frustrationer, især for den yngre generation,” siger Thor Gøtz, og fortsætter:

“Kravene til et kraftigt batteri tegnes derfor tydeligt i markedet, og her er en del af forklaringen naturligvis, at vi bruger mobilen til langt mere end for blot 10 år siden.”

Batterilevetid er den største frustration blandt danskerne

Ifølge undersøgelsen skifter halvdelen af danskerne deres mobil ud, når batteriet ikke længere holder hele dagen.

Personer i aldersgruppen 25-54 år er den mest tilbøjelige gruppe af danskere, der opgraderer mobilen, når batteriet taber pusten, mens de helt unge i alderen 18-24 i højere grad udskifter mobilen, hvis den får fysiske skader.

For de 55+ årige er det primært følelsen af, at mobilen er blevet forældet, der udløser et køb af en ny mobil.

Tendensen er klar: Funktionalitet og bæredygtighed i højsædet

Danskernes mobilvaner ændrer sig. Flere og flere holder på deres telefoner længere og opgraderer kun, når de støder på specifikke problemer som dårligt batteri, fysiske skader eller en følelse af, at enheden er blevet forældet.

Samtidig spiller bæredygtighed en stadig større rolle i købsbeslutningen. Funktionalitet og langtidsholdbarhed vægtes højere end at følge med de nyeste teknologiske trends.

Tech-ekspert: “Efterspørgslen efter funktionalitet frem for trends er eksploderet”

Udover batterilevetid og skærmens funktionalitet spiller mobilens ydeevne og kamera også en vigtig rolle i beslutningen om at opgradere. 49% af danskerne efterspørger en mobil, der både har et skarpt kamera til at fange livets øjeblikke og en høj ydeevne, så de slipper for langsomme mobiler og forsinkelser i deres daglige brug.

"Vores mål er at levere mobiler, der ikke kun er innovative og teknologisk avancerede, men som også er udviklet til at holde i længden og yde optimalt under alle forhold. Vi oplever en høj efterspørgsel efter mobiler, der ikke kun følger de nyeste trends, men som virkelig lever op til de daglige funktionelle krav og sikrer en god brugeroplevelse over tid. Og her er det særligt et stort batteri med lang levetid, som topper listen hos danskerne," fortæller Thor Gøtz. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.