”Banker skal drive deres forretning som en forretning. Som kunde tager man jo stilling til, om man netop vil være kunde i den forretning. Og hvis man ikke synes om den måde, den bliver drevet på, så kan man jo flytte sine midler et andet sted hen.”
Sådan sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager tirsdag til TV2, og sådan har politikernes reaktioner generelt været på Danske Banks nye abonnementsordninger, hvor kunder i bunden af værdikæden fremover skal betale mindst 300 kroner for at være kunde i banken.
Læs også: Sebastians historie
Borgere på midlertidig offentlig forsørgelse
Der er mange måder at stå med en anstrengt eller stram økonomi. En sikker indikator er registrering i RKI, hvor der er i dag er 221.570 personer registreret som dårlige betalere. Men mange borgere kan også i en midlertidig periode havne på offentlig forsørgelse, og dermed blive en usikker kunde for en bank.
Ifølge CABI - Center for aktiv Beskæftigelsesindsats - er tallene for borgere på midlertidig offentlig forsørgelse således:
Dagpengemodtagere (arbejdsløshedsdagpenge): 120.661
Kontanthjælpsmodtagere: 139.789
Revalidender (revalideringsydelse): 9.193
Forrevalidering: 1.852
Sygedagpengemodtagere: 75.960
Ledighedsydelsesmodtagere: 15.962
Personer i fleksjob: 53.194
Nu viser det sig, at tusindvis af danskere reelt er stavnsbundet til deres bank, og dermed tvangsindlagt til bankernes gebyrer eller innovative abonementsordninger.
Således bekræfter direktør i Sydbank, Jess Olsen, at det er meget vanskeligt – eller sagt på dansk umuligt – at skifte bank, hvis man har en stram økonomi.
”Hvis man eksempelvis er i RKI så er det et tegn på, at indtægter og udgifter ikke er i harmoni, og sådan et kundeforhold er vanskeligt at flytte,” siger Jess Olsen.
Træder på de svage
Debatten om Danske Banks abonnementsordninger har indtil nu haft fokus på, at banken frit skal kunne vælge sin forretningspolitik og kunderne bare kan opsige deres kundeforhold, hvis de bliver utilfredse.
Sådan er det også for danskere med orden i økonomien, men for danskere, der i kortere eller længere tid har en stram økonomi er virkeligheden anderledes. De er reelt stavnsbundet til deres bank, og når banken ændrer i gebyrer eller indfører abonnementsordninger har kunden ingen anden mulighed end at betale ved kasse 1.
Lisbeth Zornig, tidligere Børnerådsformand og formand for tænketanken Social Innovations Forum, er forarget.
"Som modtager af sociale ydelser skal man have en bankkonto. Men mange af dem har dårlig økonomi og er i RKI. Det vil sige, at de er stavnsbundne og ikke har det frie valg til at vælge en billig bank. Så socialt udsatte mennesker med en dårlig økonomi, der er kunder i Danske Bank, får reelt et strafgebyr lagt oveni. Når de ikke kan skifte bank får de der ud over prædikatet, at "du er tålt, men uønsket her". Sådan er der ingen, der har lyst til at have det med deres bank, som oven i købet profiterer af selv dårlige betaleres indestående," siger Zornig.
Kunder kan ikke vælge frit
Danske Bank har fortalt at mindsteprisen for at være kunde fremover bliver 300 kroner om året. Dermed bliver det dyrere for de svageste kunder, at have banken.
”For nogle mennesker kan 300 kroner være mange penge, men jeg er mest forarget over det principielle i, at man ikke kan vælge frit og blive fri for en bank, der ikke ønsker en som kunde,” siger Zornig, der gerne ser en løsning på, at borgere skal have en Nemkonto, for at få offentlige ydelser udbetalt, fordi Danske Banks nye aboonementspolitik betyder, at nogle ikke har råd til at have en bankkonto.
”Jeg synes det skal være en borgerret at have en Nemkonto, som ikke koster noget, og som den enkelte borger kan vælge hvor de vil have," siger Lisbeth Zornig Andersen.
