DKs første demensvenlige lokalsamfund bygger på samskabelse

Hvad skal der til, for at samskabelse lykkes? Det spørgsmål har vi i mange år stillet os selv indenfor ældreområdet i Varde Kommune. Og nu ser det ud til, at vi rent faktisk lykkes med det. Ikke ”samskabelse” hvor civilsamfundet laver én ting og kommunen bakker op. Men samskabelse, hvor vi har en udfordring, vi løser sammen.  

For nogle år tilbage besluttede vi i Varde Kommune, at vi ville være en demensvenlig kommune. Det blev hurtigt tydeligt for os, at det var en opgave, kommunen som institution ikke kunne løse alene. For langt det meste af tiden, var personer med demens slet ikke i kontakt med kommunens institutioner.

Endvidere består Varde Kommune af mange små lokalsamfund. Det er geografisk landets 5. største kommune, og der kan være op til 50 km til kommunale tilbud. Derfor var vi nødt til at finde en måde, hvorpå vi kunne få befolkningen i de lokale samfund, til at engagere sig i at være demensvenlige.

Vi ønskede grundlæggende, at demensramte kunne opretholde deres normale liv, uden at være bange for at færdes udenfor hjemmets fire vægge. Dette krævede en adfærdsændring hos befolkningen.

 

Det handler om følelser

Derfor måtte vi tænke stort. Så stort at vi kunne fange interessen, hos de ildsjæle som normalt går forrest i den lokale befolkning. Vi satte derfor som ambition, at vi ville lave ”Danmarks første demensvenlige lokalsamfund”. Vi udvalgte derfor et afgrænset lokalsamfund, og spurgte deres udviklingsråd, en anden drivkraftig forening, præsten og den lokale plejecenterleder, om de ville være med.

Det ville de gerne, for det kunne være med til at sætte deres lokalsamfund på danmarkskortet.

Endvidere er demens en sygdom, som mange har inde på livet. Det var derfor også et emne, som følelsesmæssigt fangede. Så følelsesmæssig påvirkning og motivation hos ildsjælene var første skridt

Næste skridt var, at sammentømre gruppen, således at vi sikrede en gensidig forpligtelse. Selvom der undervejs har været udskiftning i gruppen af frivillige repræsentanter, er der fortsat gejst og initiativrighed, fordi kernen er sammentømret. 

 

Slip kontrollen

Et af nøgleordene i processen har været, at turde at slippe kontrollen og derved også afgive visheden om, hvor målet var. De har selv styret hele processen.

Kommunen er gået de veje, de frivillige gerne ville. Det skal dog siges, at der langt hen af vejen, har været stor enighed mellem kommunen og de frivillige. Men der er også steder, hvor vi ikke har været enige – og hvor vi gik den vej, de frivillige ønskede. 

 

Resultaterne

Vi er endnu ikke færdig med projektperioden, men projektet er ved at blive overdraget til det lokale udviklingsråd. De kommer til at drive initiativet fremadrettet med opbakning fra kommunen.

Konkret er der kommet meget fokus på demens i lokalsamfundet. De har i dag skabt et korps af frivillige, som hjælper demensramte og pårørende. De har særligt tilpassede aktiviteter til demensramte. De har fokus på at skabe rum til demensramte i eksisterende fora. De laver tema-arrangementer om demens, og de kommunikerer på livet løs på deres lokale hjemmesider og sociale medier om tiltaget.

Lige om lidt har de en række små video’er klar om, hvordan man hjælper i helt konkrete situationer, som alm. borger, hvis man møder en person med demens. (læs mere på www.ansager.info eller www.skovlund.dk )

 

Politisk opbakning

Helt fra starten har der været stor politisk opbakning og bevågenhed på emnet.

De lokale politikere har deltaget i alt, de er blevet inviteret til. De har stillet op i medier for at bakke op om initiativet og fremført det, hvor de har kunne italesætte initiativet. Organisatorisk i kommunen er der en projektleder, som faciliterer projektet.

Der er opbakning fra ledelsen til, at projektet ikke skal have et bestemt resultat, men at civilsamfundet og de frivillige finder deres egen vej. Med andre ord blander ledelsen og politikerne sig ikke i form og indhold – blot i opbakning. 

Syddansk Universitet følger projektet. De udarbejder ved projektets afslutning i 2019 en guide til, hvordan andre kommuner kan komme i gang med at lave demensvenlige lokalsamfund – eller med andre ord, hvordan man kan lave samskabelse.