Samskabelse: Vi skal åbne spillebanen og skabe nye innovative løsninger

Velfærd

06/12/2017 09:00

Samskabelsesbevægelsen

Torsdag d. 11. januar 2018 inviterer de tre professionshøjskoler Absalon, VIA og UCL sammen til debat og inspiration om, hvad samskabelse betyder for brug af faglighed – og hvilke nye kompetencer samskabelse kalder på. Ideen til arrangementet er blevet til i regi af Den Nationale Samskabelsesbevægelse med opstart i Folketingets Fællesal i februar 2017 og på Folkemødet 2017.

Nu er det som noget af det første i 2018 blevet tid til at folde temaet ud og finde ud af, hvad samskabelse betyder i praksis for fagprofessionelle - og hvordan det at samarbejde på nye måder med borgere og eksterne aktører både forstærker og forstyrrer viden, ekspertise, tilgange til og forståelser af faglighed samt måder hvorpå, vi organiserer den professionsfaglige hverdag.

Som optakt har vi forhørt os hos tre af de spændende organisationer, der bidrager til debatten, nemlig FTF, Djøf og Fredericia Kommune.  Overenskomstchef i FTF Klaus Matthiesen, forvaltningspolitiskchef i Djøf Jens Qvesel og direktør for velfærd i Fredericia Kommune Annemarie Schou Zacho-Broe folder her formålet med samskabele ud - og hvordan vi høster værdien af de nye samarbejdsformer og partnerskaber.

Nye veje til velfærd og stærke tværgående ejerskaber

De tre repræsentanter er enige om, at samskabelse kan skabe innovative løsninger med fokus på stærkt ejerskab til nye veje til velfærd. En velfærd, der er presset af både øget efterspørgsel og økonomiske effektiviseringer. Samtidig er de alle tre optaget af, at samskabelse ikke i sig selv bør være en spareøvelse, men en vej til at få mere kvalitet og mere faglighed i spil gennem nye former for dialog med borgere, private virksomheder og civilsamfundet generelt.

Som forvaltningspolitisk chef i Djøf Jens Qvesel udtaler: Samskabelse er et super relevant emne. Det har vi været optaget af i Djøf gennem længere tid, fordi en åben og inddragende offentlig sektor spiller en afgørende rolle for samarbejdet på tværs af samfundet som helhed. Derfor hælder jeg også til, at samskabelse mere er, eller i hvert fald kan være, demokratisk innovation.”

Og overenskomstchef i FTF Klaus Matthiesen: Samskabelse kan blive en slags Columbus-æg, der er løsningen på mange problemer samtidig med, at det indfrier de ofte mange interessenters ønsker om medindflydelse og medansvar.”

Direktør for Velfærd i Fredericia Kommune Annemarie Schou Zacho-Broe uddyber: ”I Fredericia Kommune er vi optagede af at være sammen om både udfordringer og løsninger. Hvor det vi kan se er, at hvis vi formår at lukke spillebanen op og være inviterende til at skabe fælles løsninger, så når vi langt, langt længere, end når vi alene selv – inden for kommunens mure – producerer de gode svar.”

Vigtigt med afmystificering og tale om det, der er svært

Hvis potentialerne for samskabelse skal indfris, er der fælles opmærksomhed på, at der skal sikres reel tidlig dialog og åbne deltagelsesformer, som Jens Qvesel udtrykker det: Der, hvor vi taler om reel inddragelse, der kan samskabelse flytte bjerge.”

Samtidig er det vigtigt at: ”Vi får afmystificeret begrebet og talt om, hvad ny velfærd og velfærdsproduktion betyder helt konkret i mødet mellem borgere og medarbejdere. Men også at vi tør tale om, hvad der kan være svært at omsætte, eller hvor vores medarbejdere oplever at blive udfordret personligt og fagligt, når vi begynder at arbejde på nye måder. Det er vigtigt, at samskabelse ikke bliver den nye metode, alle hiver ned fra hylden – men bliver et afsæt for at forstå og arbejde med den kompleksitet, der hersker, når vi har med mennesker at gøre.” uddyber Annemarie Schou Zacho-Broe.

Nye typer af tværgående samspil skaber både demokratisk værdi og vækst

Vi har netop valgt nye politiske ledere til regionsråd og kommunalbestyrelser i hele landet – og som Jens Qvesel understreger, så kan samskabelse også have en positiv demokratisk effekt, når vi mobiliserer alle gode kræfter i samfundet: Jo mere vi kan styrke almenvellet og den demokratiske deltagelse i hverdagen, jo mere fælleskabsfølelse får vi for hinanden. Det er mere vigtigt end nogensinde før.”

Udover at styrke sammenhængskraften i samfundet, kan de nye typer af partnerskaber, der spirer på tværs af offentlig, privat og frivillig sektor også skabe øget vækst og mobilitet på tværs sektorer og arbejdspladser: ”Private og offentlige chefer har i et projekt fra Væksthus for Ledelse fremhævet, hvordan de er blevet inspireret af hinanden i samarbejdet. Den udveksling af viden giver i sig selv grobund for nye løsninger.” fortæller Jens Qvesel.

Studerende skal rustes til fremtidens arbejdsmarked

For at imødekomme både udfordringer og potentialer med samskabelse er de tre organisationer glade for invitationen fra Absalon, VIA og UCL til at folde dialogen ud sammen d. 11/1 i Odense.

Som Annemarie udtaler: ”Det er vigtigt at mødes for at skabe rum til refleksioner omkring måden at arbejde samskabende på. Og særligt vil vi være nysgerrige på at lytte til de bekymringer, der kan være omkring det tempo, som den offentlige sektor udvikler sig i i retning af krav til ledere og medarbejdere om at mestre samskabelsens kunst.”

Klaus Matthiesen uddyber:  ”Når professionsskolerne skal interessere sig for samskabelse, drejer det sig i høj grad om at ruste de studerende til den virkelighed, de møder efter endt uddannelse. Det drejer sig om at forstå og mestre samskabelsesprocesser. Det drejer sig også om at se og forstå deres faglighed i samspil med andre fagligheder. På den måde kan et større fokus på indhold være med til at forstærke de professionsfagliges faglighed, samtidig med at fagligheden jo også udfordres og forstyrres, når den bringes i samspil med andre fagligheder. Og ikke mindst – hvad borgerne efterspørger.”

Jens Qvesel supplerer med: ”Vi vil i Djøf gerne blive endnu bedre til at lytte og skabe bedre samarbejde med de andre faggrupper. Samarbejde ligger Djøf meget på sinde. Derfor har vi også indledt et brobygningssamarbejde med FOA, Politiforbundet og Dansk Sygeplejeråd om, hvordan vi i fællesskab kan samarbejde om at skabe en bedre offentlig sektor. Og konkret kan det betyde, at der på institutionersættes  fokus på solidt kontekstkendskab, gode formidlings-, konflikthåndterings- og brobyggerfærdigheder og evnen til at håndtere kompleksitet og usikkerhed m.m  i samarbejdet medtil politikere, medarbejdere og borgere,.”

Hvad skal der til for at lykkes med samskabelse?

De tre debattører fra hhv. Djøf, FTF og Fredericia Kommune ser frem til gode dialoger og refleksioner sammen med professionshøjskolerne og deres inviterede samarbejdspartnere d. 11. januar i Odense. De fremhæver alle tre vigtigheden i at få en god drøftelse af, hvornår samskabelse er relevant, hvordan samskabelse også kalder på udfordringer og kan være svært og ikke mindst, hvad formålet med samskabelsen skal og kan være.

Som Klaus Matthiesen udtaler: ”Vi skal diskutere spillereglerne for samskabelse – så ’spillepladen’ er kendt, og der også er en fast bagkant, når man fx i X-købing introducerer et givent samskabelsesprojekt. Der er et økonomisk aspekt omkring den offentlige velfærd, som samskabelse ikke bare tryller væk, for i sidste ende er der et politisk ansvar for prioriteringen af ressourcer til et område.”

Annemarie Schou Zacho-Broe tilføjer en central pointe: ”Det kalder på en høj involveringsparathed fra kommunens side, da det ofte er os, der har serveretten. Men vi skal faktisk også blive endnu bedre til at gribe, når andre server til os. Vi skal flytte os fra at spille bold til os selv og vores eget system, til at være playmakere og facilitatorer til at få flere med i drøftelser og løsninger.”

Jens Qvesel afslutter: ”Samskabelse stiller naturligvis krav om god ledelse. For eksempel skal den offentlige topleder sikre sig, at politikerne har taget ejerskab til projektet. Ellers letter det aldrig fra jorden. De offentlige ledere skal være åbne over for de incitamenter, der virker på markedet, og som ikke nødvendigvis er de samme som i den offentlige sektor. Den private leder skal også være indstillet på en anden lederrolle, hvis et partnerskab skal lykkes. Måske skal lederen ikke nødvendigvis sidde for bordenden, men i højere grad fungere som fødselshjælper for nye samarbejdsformer, hvor der også er plads til civilsamfundet. Men det er netop hele pointen med samskabelse, at vi tænker sammen og på tværs.”  

Vær med d. 11. januar – og bidrag til at folde erfaringer og nye alliancer ud

Torsdag d. 11. januar kl. 10-15 vil du få mulighed for at få foldet ovenstående perspektiver ud og samtidig få et billede af den mangfoldighed, der er omkring samskabelse med input fra DSR ved formand Emilie Haug Rasch for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, rektor Erik Knudsen fra UCL, formand for Djøf Offentlig Sara Vergos, sundhedsfaglig chef Preben Cramon fra Region Sjælland, direktør Aase Lydiksen fra VIA, direktør Daniel Schwartz Bojsen fra Absalon og seniorprojektleder Helle Hygum fra Vive og lektor Jens Ulrich fra VIA,

På programmet skal vi høre, se og drøfte, hvordan lokale samskabelsesprocesser har fundet sted i bl.a. Lejre, Aarhus og på Lolland-Falster. Temaerne er bl.a. samskabelsen af sundhed, integration af flygtninge og det tværgående løft af udsatte boligområder.

Du kan læse mere om arrangementet via aktivitetskalenderen: http://www.denoffentlige.dk/samskabelsesbevaegelsen/debatarrangement-om-faglighed-og-samskabelse Tilmeldingsfristen er d. 12. december

 

 

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.