Tre kommunaldirektører om fodfejl: Den sag lærte vi af

Vi har talt med tre kommunaldirektører om samskabelsesbølgen og deres erfaringer med ledelse af innovation, borgerinddragelse og forandringer. Hele interviewet kan du læse her, mens du her kan se de tre kommunaldirektørers bedste råd og erfaring i arbejdet med samskabelse. 

Hvad er dit bedste råd til administrative ledere?

- Gå ind i et ubeskrevet rum med et ønske om at skabe noget relevant og væsentlig velfærd for de borgere, der bor i området. Stil spørgsmål: ”Hvordan gør vi det?” i stedet for at give svar.

Jesper Thyrring Møller

- At man sætter medspilsdemokratiet op som et helt overordnet pejlemærke og indretter alt, hvad man foretager sig i forhold til det – også når man lægger budgetter.

Lisbeth Binderup

- At bruge rigtig meget tid sammen med byrådet om det. Det er rigtig vigtigt for at lykkes, at der er politisk ejerskab, så samskabelse ikke bare bliver en festtale uden indhold – der skal være hjerteblod i det, fordi det jo er politikerne, der skal tage dialogen med borgerne.

Rikke Berg

LÆS OGSÅ: Interview med Binderup, Berg og Thyrring Møller

Hvilken sag har du lært meget af?

Lisbeth Binderup: Vi glemte balancen i det midlertidige

• Skanderborg har i denne valgperiode (2013-2016) haft seks forskellige midlertidige udvalg med både byrådsmedlemmer og borgere uden for byrådet. Her har vi gjort os en del erfaringer, som betyder, at vi i næste styrelsesvedtægt nok lægger tingene anderledes til rette.
• I specielt ét af de midlertidige udvalg var vi meget optaget af at håndplukke ildsjæle frem for interessenter - borgere med noget på spil. Det var i tråd med overgangen til kommune 3.0. Det blev et engageret og livligt udvalg, men ikke særligt fokuseret i forhold til opgaven, der skulle løses. Prioriteringen af udvalgets mange ideer var tæt på at ende med, at alt blev lige (u)vigtigt.
• I et andet af de midlertidige udvalg gjorde vi det modsatte - altså sikrede, at interessenterne var med ved bordet. Det bevirkede, at der ikke kunne skabes virkelig banebrydende nytænkning, fordi nogen hele tiden vogtede over ’plejer’.

Jesper Thyrring Møller: Vi kom til at tænke for borgerne

• Vi havde en udviklingsplan for en vores større byer – og i bedste mening havde vi fra kommunens side peget på et arkitektbureau til at lave nogle visionsplaner. Det skulle vi aldrig have gjort. ”Er kommunens måde at lade os bestemme på”, lød reaktionen. Det var virkelig dumt af os, og det måtte vi trække tilbage.
• Vi har også lært, at nogle politiske ønsker og beslutninger ikke egner sig til denne type processer. Vi havde et eksempel med placeringen af en ny dagligvarebutik i en by, hvor der allerede var en udviklingsplan i proces. ”Hvad er nu det for noget – vi troede, vi var i dialog, men åbenbart ikke om alting…”. Det slog lidt skår i processen. Og her lærte vi, at nogle beslutninger må vi bare tage på os som kommune.

Rikke Berg: Vi samskabte alt for løst

• En af de første processer, vi havde, var at få etableret lokalråd. Politikerne i udvalget for Innovation og Medborgerskab lagde vægt på, at borgerne selv skulle være med til at skabe processerne, og derfor ville de ikke lave et konkret forslag til borgerne fra begyndelsen – det skulle borgerne være medtænkende på.
• Det blev for abstrakt – vi var ikke tilstrækkelig tydelig om den ramme, de skulle være med til at samskabe i, så der var nogle møder, der ikke gik så godt. Borgerne efterlyste mere konkrete forslag, som de skulle samskabe om. Og vi måtte tage en omgang mere. Vi har jo selv vænnet borgerne til at spille med på en bestemt måde, så den opfattelse må vi også være med til at ændre.