I kølvandet på regeringens reformudspil ”Tro på dig selv – det gør vi. Reform af de forberedende tilbud” handler den første debat der har rejst sig om, hvorvidt det er en god ide at give kommunerne ansvaret for nye forberedende uddannelsesinstitutioner.
Debat om kommunal forankring risikerer at afspore opmærksomheden
Det er selvfølgelig en stor og vigtig diskussion. Men vi fra Danske Hf & VUC mener, at det er virkelig problematisk, hvis denne debat om en statslig eller kommunal forankring risikerer at afspore opmærksomheden fra selve kernen i det, der ønskes opnået: En styrket fokus på de svageste unge, hvem er de, og hvordan hjælper vi dem bedst?
Læs også pressemeddelelse: Mange unge voksne taber på regeringens udspil
Regeringens udspil lægger op til en simpel matematisk ligning om, at alle, der har brug for at opkvalificere sig på 9. og 10. klasses niveau under 25 hører til på nye forberedende uddannelsesinstitutioner, og at alle over 25 går på et VUC.
Er regeringen i gang med at fjerne grundlæggende uddannelsesrettigheder?
Så simpelt er det – hvis du er over 25, må du vælge selv. Hvis du er under, må du ikke, og der bliver tilsyneladende lagt op til at tage nogle grundlæggende uddannelsesrettigheder fra unge under 25, som vi har haft i Danmark i mange år.
Hele afsættet for regeringens ekspertudvalg og regeringens reformudspil har været, at vi skal hjælpe de svage unge.
Men hvem er de egentlig, dem som af den eller anden grund ikke har de vigtige kompetencer fra den danske folkeskole?
Læs også: Hold nu fast i der der virker - og styrk indsatserne for de svage
Lad mig et give tankevækkende eksempel, som kan illustrere, hvorfor vi fra Danske HF & VUC nu vil appellere til politisk opmærksomhed om, hvem det egentlig er, vi vil hjælpe med en ny reform, og hvorfor det er så vigtigt at holde fast i diskussionen og opmærksomheden om målgruppen – så vi hjælper de rigtige, og så vi ikke gør noget, der er skidt for alle de andre.
Var det ikke de svageste unge, vi skulle hjælpe?
I København tager knap 400 af kursisterne under 25 år på KVUC også hf enkeltfag sideløbende med, at de opgraderer deres kompetencer på de forberedende uddannelser.
Vores beregninger viser, at det på landsplan handler om ca. 2.000 unge.
Der er således tale om unge under 25, som er målrettede og fagligt har kompetencerne til at tage deres ungdomsuddannelse, men som mangler at opruste nogle af deres kompetencer.
Som regeringens reformudspil ser ud til at lægge op til, vil disse – alene fordi de er under 25 år – blive sendt til nye institutioner, hvor der ikke er hf. Vi tager en uddannelsesmulighed fra dem, og hvem vinder ved det? Var det ikke de svageste unge, vi skulle hjælpe?
Reformudspil definerer målgruppe ”svage unge” alt for simpelt
Vi deler naturligvis det politiske ønske om en styrket indsats for de svageste unge, men reelt vil udspillet betyde, at mange AVU-kursister under 25 mister muligheder, som de har i dag.
Andre eksempler er:
- Den unge voksne, der fx har fået barn i en tidlig alder, eller har været i fuldtidsarbejde i flere år og som nu gerne vil genstarte uddannelsen sammen med andre voksne på VUC – videreuddanne sig eller skifte spor.
- To-sprogede og andre, der i dag kan tage nogle fag på AVU sideløbende med andre fag på HF.
- Andre unge, der kommer i klemme mellem kommunalt og statsligt ansvar, fx unge under 25 år, der har gennemført en ungdomsuddannelse tidligt men som nu har brug for fag på AVU-niveau for at føle sig klar til videre uddannelse.
Regeringens reformudspil er desværre for simpelt i sin definition af målgruppen ”svage unge”.
Det synes, vi er et særligt problem, der kræver politisk opmærksomhed, da al erfaringer siger, at hvis vi skal skærpe indsatsen overfor de svageste, så skal det være med meget målrettede indsatser.
Læs også: Lad os tale de unge op - og ikke ned
I realiteten vil reformudspillet betyde, at man afskærer rigtig store grupper af målrettede unge og voksne fra at tage den uddannelse, de ønsker.
Et styrket sikkerhedsnet for de svageste unge må ikke skal ske på bekostning af muligheden for et springbræt i et fagligt, voksent miljø, for de, som har lysten og de personlige, sociale og faglige forudsætninger for det.
Når de svage skal hjælpes – hvorfor så flytte mange der ikke er svage?
I Danske HF & VUC håber vi derfor meget, at der i de politiske forhandlinger findes en løsning for de 18-24-årige, der ikke har brug for den ekstra pædagogiske støtte, den faste hånd i ryggen, og som ikke kan se sig selv i ungdomsmiljøet på den nye Forberedende Grunduddannelse.
Det er i den henseende interessant at notere sig, at vi i Danske HF & VUC har vurderet, at 9 ud af 10 kursister selv opsøger VUC, mens kun 10 % af kursisterne på AVU kan karakteriseres som ”svage unge” i den forstand, at de er blevet henvist hertil med fx uddannelsespålæg fra kommunerne.
Er der noget, vi har misforstået i Danske HF & VUC?
Var det ikke netop denne gruppe ”svage unge”, vi skulle styrke indsatserne omkring? Hvorfor er det så et politisk ønske at flytte mange flere end 10 % ind i nye uddannelsesinstitutioner og beskære uddannelsesmulighederne?
Fra AVU på VUC er således med det simple alderskriterie på 25 år lagt op til at flytte op mod halvdelen af kursisterne.
Det kan næsten virke som om, at regeringens udspil og alderskriterie mere handler om at flytte så mange, at det passer ind i en ny struktur, end at det handler om, hvad der er bedst for dem, det rent faktisk handler om– de unge.
Uddannelsesfagligt vil det fx give langt bedre mening at inkludere 10. klasse i den nye institution end at presse dem, der i dag har gavn af voksenuddannelsesmiljøet på VUC over i et nyt ungdomsmiljø.
Forsvinder de unge helt i struktursnakke i de politiske forhandlinger?
Jeg håber virkelig, vi tager fejl. Mange politikere har udtalt, at det handler om at fokusere på de unge, og hvordan vi hjælper dem og ikke på strukturer. I regeringens reformudspil er der masser af gode tiltag og intentioner, men i strukturtænkningen og de forsimplede alderskriterier risikerer de unge at forsvinde helt i de politiske forhandlinger.
Vi vil – for de udsatte unges skyld – kraftigt appellere til, at det ikke sker.
