RUC på DenOffentlige
RUC udgiver relevante artikler fra forskere og kandidatstuderende på DenOffentlige. Der er oprettet en intern redaktionsproces på RUC for at sikre kvaliteten.
Samarbejdet mellem RUC og DenOffentlige har til formål, at bringe forskernes viden, fremtidens fagfolk tættere på arbejdsmarkedet, og offentligt ansatte tættere på ny viden.
Den politiske reaktion er da heller ikke udeblevet og der rejses nu forslag om at skærpe det pædagogiske tilsyn og evt. ensrette og stramme regler og krav på området for at genoprette tilliden til den pædagogiske profession. Det er på mange måder en klassiker: Lokale fejl i én del af den offentlige sektor følges op med generelle stramninger i hele sektoren.
Politisk eskalering af mistillid
Det er naturligvis en politisk opgave at sikre kvaliteten i de offentlige dagtilbud og derfor er det bestemt legitimt at der reageres og at kræves forbedringer på de Københavnske institutioner der er i spil. Til gengæld bør man politisk gøre sig grundige overvejelser inden man, i kampens hede, ensarter og strammer regler for det pædagogiske tilsyn i hele landet.
Det kan være fristende som politiker at fremstå handlekraftig, ved på den måde at løfte en lokal problemstilling op til at blive generel. Men en sådan strategi er ikke uden omkostninger. Dét der var mistillid til en afgrænset gruppe pædagoger i København eskaleres nu politisk til at blive en mistillid til hele fagprofessionen på det pædagogiske område.
Mistillid til københavnske pædagoger bliver mistillid til hele fagprofessionen
Mistillid har nemlig transaktionsomkostninger. Dét at gennemføre og leve op til kontrol tager tid, som i sagens natur går fra tiden med børn og forældre. Når kontrol skærpes i kølvandet på lokale sager, opleves det hurtigt som en mistillid blandt de mange pædagoger som arbejder engageret og fagligt kompetent med vores børn. Og hvis kontrollen opleves som meningsløs eller overdreven kan den undergrave medarbejdernes motivation, som er en helt central ressource i den offentlige sektor
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
Derudover betyder ensartet kontrol at det er svært at tage højde for de mange lokale behov for opfølgning og støtte. Den garvede leder skal bruge tid på at leve op til kontrol, som dybest set er overflødig, mens den nye leder måske i virkeligheden har brug for flere retningslinjer.
Opskriften på tillidsunderstøttende kontrol
Ikke desto mindre kan der naturligvis også være situationer, hvor man efter grundig overvejelsen, finder at den lokale fejl faktisk er udtryk for en generel problematik som kalder på mere kontrol.
Hvis det er tilfældet, viser forskningen heldigvis at tillid og kontrol ikke altid behøver at være modsætninger: Det helt afgørende er, hvordan kontrollen opleves af dem, der udsættes for den. Når kontrol opleves som meningsløs tolkes den hurtigt som en mistillidserklæring. Kontrol, som derimod opleves som en understøttelse af opgaveløsningen, og fylder tilpas i forhold til den risiko, der skal håndteres, rimer derimod langt oftere på tillid.
En vigtig faktor er også om de medarbejderne, der skal leve op til kontrollen, har fået mulighed for at blive involveret i udformningen og brugen af kontrollen. Selv hvis kontrollen ikke bliver helt som medarbejderne kunne ønske det, viser erfaringen at dét at blive hørt i processen – og ikke mindst få indblik i de styringsbehov der er på andre niveauer, gør det lettere at acceptere resultatet.
Pædagogisk tilsyn gennem samskabt styring
Med andre ord bestræber man sig på at samskabe kontrollen fremfor at ”rulle den ud” oppefra. Det handler dels om at skabe et fælles billede af den styringsudfordring der skal løses, men også om at ny kontrol designes, udformes og implementeres i et tæt samarbejde med de fagprofessionelle. Ved at skabe gode betingelser for at få de fagprofessionelles viden og know-how tænkt med ind i løsningen, øges chancerne for at kontrollen bliver så understøttende som muligt for deres opgaveløsning.
Læs mere af Tina Øllgaard Bentzen
Tina Øllgaard Bentzen er landets førende forsker i tillid som styringsværktøj i den offentlige sektor.
Her kan erfaringer fra Roskilde Kommunes dagtilbudsområde, hvor der aktuelt udvikles en ny model for pædagogisk tilsyn, med gennemgribende medarbejderinddragelse, være en kilde til inspiration.
Pædagogisk tilsyn og afbureaukratisering?
Der bør manes til grundige overvejelser før der ureflekteret indføres skærpede og ensrettede krav til pædagogisk tilsyn. Ikke mindst set i lyset af den aktuelle afbureaukratiseringsreform, som jo netop har fokus på at reducere og forenkle eksisterende styring. De mange gode indsatser ift. at afbureaukratisere kan ikke stå alene, hvis der politisk eller administrativt ureflekteret, produceres beslutninger der øger bureaukratisering.
Mere kontrol behøver ikke i sig selv undergrave medarbejdernes tillid, men hvis ikke kontrollen giver mening hos den ansatte – ja, så er den helt reelle risiko at motivationen falder, transaktionsomkostningerne stiger og at der opstår modstand og træghed i implementeringen. Uden blik for den dynamik kan reetableringen af samfundets ydre tillid til de pædagogiske fagprofessionelle hurtigt blive købt på bekostning af medarbejdernes tillid og et underskud på de mange bundlinjer der knytter sig dertil.
Om Tina: Tina Øllgaard Bentzen er post.doc ved Roskilde Universitet, hvor hun forsker i offentlig ledelse. Hun var Danmarks første ph.d. i tillidsbaseret styring og ledelse i den offentlige sektor. Hendes ph.d. danner grundlag for bogen Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer, som udkom på Djøfs forlag i 2018. Vil du læse mere? Bentzen, T. (2018). Tillid gennem samskabt styring - en vision. In D. Sommer & J. Klitmøller (Eds.), Fremtidsparat? Hinsides PISA - nordiske perspektiver på uddannelse. København: Hans Reitzels Forlag. Bentzen, T. Ø. (2015, February 2). Parterapi til tillid og kontrol. DenOffentlige.Dk. Bentzen, T. Ø. (2018). Tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer (1.). København: Djøf / Jurist- og Økonomforbundet. Dirks, K. (1999). The effects of interpersonal trust on work group performance. Journal of Applied Psychology. Ejersbo, N., Pedersen, N. J. M., Strandby, M. W., & Andersen, A. T. (2018). Selvpåført bureaukrati i to kommuner. København K. Grand, J. Le. (1997). Knights, knaves or pawns? Human behaviour and social policy. Journal of Social Policy, 26(2), 149–169. Inkpen, A., & Currall, S. (2004). The Coevolution of Trust, Control, and Learning in Joint Ventures. Organization Science, 15(5), 586–599. Lipsky, M. (2010). Street-Level Bureaucracy: Dilemmas of the Individual in Public Service. New york: Russel Sage Foundation. Nyhan, R. C. (2000). Changing the Paradigm: Trust and its Role in Public Sector Organizations. The American Review of Public Administration, 30(1), 87–109. Tinggaard Svendsen, G. (2006). Social kapital : en introduktion (1. udgave,). Kbh.: Hans Reitzel. Retrieved Weibel, A., & Six, F. (2013). Trust and control: the role of intrinsic motivation. In R. Bachmann & A. Zaheer (Eds.), Handbook of Advances in Trust Research (1., pp. 57–81). Northampton: Edward Elgar Publishing inc.
