Normalt skal offentlige organisationer løse en lang række problemer og opgaver helt alene ved hjælp af deres egne ressourcer, egne medarbejdere og egne kompetencer. Men tænk hvis offentlige organisationer i stedet for skabte en række fysiske og digitale platforme for tværgående samarbejde mellem offentlige og private aktører, som muliggjorde samskabelse af fælles offentlige løsninger gennem udveksling og deling af de deltagende parters ressourcer, ideer og kompetencer? Det kunne meget vel skabe bedre koordination, mere innovation, samt tilfredsstillende af en række udækkede sociale behov.
RUC på DenOffentlige
RUC udgiver relevante artikler fra forskere og kandidatstuderende på DenOffentlige. Der er oprettet en intern redaktionsproces på RUC for at sikre kvaliteten.
Samarbejdet mellem RUC og DenOffentlige har til formål, at bringe forskernes viden, fremtidens fagfolk tættere på arbejdsmarkedet, og offentligt ansatte tættere på ny viden.
Forskning i platforme, deres indretning og effekter, går under betegnelsen ’generativity’, fordi de handler om at genere noget, der endnu ikke findes ved at etablere en mulighedsstruktur. Man kan derfor tale om fremkomsten af en ny form for ’generativ governance’, der afløser den gamle ’vi-gør-det-hele-selv’ eller ’flytter-opgaven-til-private-leverandører’. Det nye er, at ’vi-gør-det-sammen’, fordi det bliver meget bedre når vi bringer vores komplementære ressourcer i anvendelse.
Platforme: nu også for den offentlige sektor
Ny forskning anbefaler etablering af platforme i den offentlige sektor. Platformsbegrebet kommer fra den digitale verden. Google og Apple er digitale platforme, hvorpå man eksempelvis kan bygge en App, der kan løse et vigtigt problem eller en opgave. App’en muliggøres og trækker på kvaliteter og ressourcer i den digitale platform, men dens form og indhold kan ikke kontrolleres af platformen. App’en giver platformen større anvendelse, men det er nogen uden for platformen, som skaber App’en.
Denne tankegang kan sagtens overføres til den offentlige sektor. Den offentlige sektor kan skabe fysiske og digitale platforme, der gør det muligt for offentlige og private parter at finde hinanden i et konstruktivt samarbejde, der skaber offentlig værdi for specifikke målgrupper og samfundet som helhed. Platformene vil understøtte fremkomsten, udviklingen og mangfoldiggørelsen af samarbejdsprojekter, og vil derigennem ændre den offentlige styring fra en lineær til en netværksbaseret proces.
Platforme skaber muligheder
En platform vil typisk italesætte nogle overordnede målsætninger, der tiltrækker forskellige aktører. Den vil også have nogle adgangsregler, en kommunikationsstruktur, nogle organisatoriske skabeloner for samarbejde, en række ressourcer der nedbringer omkostningerne ved samarbejde, og måske endda også et tilbud om igangsættende og faciliterende ledelse.
I sin kerne tilvejebringer en offentligt initieret platform en stribe af muligheder, som både offentlige og private aktører kan vælge at gøre brug af gennem etableringen af et netværk eller partnerskab af gensidigt afhængige parter med en fælles ambition om at skabe lighed i sundhed, grøn vækst, kriminalpræventive løsninger, misbrugsbekæmpelse eller bedre integration af flygtninge og indvandrere.
Digitale eller fysiske?
Der kan i princippet både etableres digitale og fysiske platforme i den offentlige sektor. Digitale platforme kunne eksempelvis hjælpe frivillige borgerne og foreninger, der gerne vil gøre en forskel, med at finde hinanden og få kontakt med offentlige medarbejdere og organisationer, som de kan arbejde sammen med i bestræbelsen på at skabe innovative løsninger. Mange bruger i dag LinkedIn til at udbygge deres professionelle netværk og Facebook til at understøtte og udvide deres sociale netværk. I USA er der nu skabt en digital platform for, at lokale beboere i et bestemt kvarter kan dele viden og inspirere hinanden til samhandling. Det hedder Next Door, og er en stort succes.
Herhjemme har danske kommuner allerede skabt en masse fysiske platformen for samstyring og samskabelse. INSP i Roskilde og DOKK1 i Aarhus er gode eksempler på fysiske mødesteder, hvor folk bringes sammen på kryds og tværs, og fælles ideer til nye projekter og initiativer opstår og skaber offentlig værdi. I Århus har man desuden en borger-initieret platform for samskabelse i form af Sager der samler, hvor man kan møde op i et hus i midtbyen, fortælle andre om en sag man brænder for, og rekruttere samarbejdspartnere, der har lyst til og mod på at gøre noget ved det.
Hvorfor platforme i den offentlige sektor?
Den offentlige sektor er under pres. Den skal løse en lang række komplekse problemer, og forventningerne til det offentlige serviceniveau stiger konstant, efterhånden som vi bliver rigere og rigere. Ressourcesiden har svært ved at følge med og mulighederne for at lave fedtsugning gennem rationalisering og produktivitetsfremme er begrænsede efter 30 år med effektiviseringskampagner inspireret af New Public Management.
Samtidig har vi en masse kompetente borgerne, der strutter af politisk selvtillid og gerne vil have indflydelse på betingelserne for deres daglige livskvalitet. Vi har et stærkt og velorganiseret civilsamfund med en masse visioner og knofedt, og vi har rigtig mange virksomheder, der gerne vil tage socialt ansvar. Disse muligheder skal selvfølgelig udnyttes til at tilføre ressourcer til den offentlige sektor og øge dens handle- og innovationskraft. Vi mangler bare at koble det hele sammen gennem etablering af platforme for samskabelse.
Tidlige var styring og problemløsning gennem tværgående samarbejde noget vi gjorde, når andre hierarkiske og markedsbaserede styringsformer måtte give fortabt. I dag er samstyring og samskabelse en del af den offentlige sektors almindelige værktøjskasse, men vi mangler endnu at høste de helt store fordele ved denne måde at arbejde på. Næste skridt er at tænke i etablering af platforme.
