Når der er fiskefrikadeller eller lasagne på menuen i kantinen på en af skolerne i Ishøj Kommune, så er det herlige for elever i 4. klasse ikke kun at blive mætte af skolemaden, men også at de selv har været med til at lave den. Skolemaden giver eleverne mulighed for at at få testet deres sanser og være sammen med venner på en anden måde end i andre undervisningssituationer.
Det er en af konklusionerne fra vores specialeafhandling, hvor vi har undersøgt elevernes oplevelser af at være med i skolemadsprojektet LOMA, som har fokus på lokal og bæredygtig skolemad. Vi undersøgte elevernes deltagelse i madlavningen på Strandgårdskolen, der i 2016 blev udnævnt til LOMA-skole. Her deltog elever fra 4. klasse i kantinens køkkenaktiviteter som en del af madkundskabsundervisningen.
“Av av, det svier i mine øjne,” siger en elev, der står og putter porrer ned i råkostmaskinen samtidig med, at hun griner og laver en grimasse til de andre elever, som spændt venter på, at det bliver deres tur til at putte porrerne i. Aktiviteten med porrerne får eleverne til udforske deres sanser på en ny og sjov måde, og da vi efterfølgende interviewede eleverne, viste det sig også, at det netop havde været en særlig oplevelse for dem: “Selvom det gjorde ondt i øjnene, da vi lavede porrerne, så grinte vi ad det og lavede sjov og fandt på alle mulige ting. Vi sagde, at vi kunne tage dykkerbriller på næste gang.”
RUC på DenOffentlige
RUC udgiver relevante artikler fra forskere og kandidatstuderende på DenOffentlige. Der er oprettet en intern redaktionsproces på RUC for at sikre kvaliteten.
Samarbejdet mellem RUC og DenOffentlige har til formål, at bringe forskernes viden, fremtidens fagfolk tættere på arbejdsmarkedet, og offentligt ansatte tættere på ny viden.
Skolemad under luppen
Følgeforskningen til LOMA-projektet peger på, at skolemad kan fremme børns sundhed og trivsel. I vores speciale konkluderer vi, at det sundhedsfremmende for eleverne i høj grad knytter sig til den glæde, de oplever ved at lave noget i skolen, der er ‘sjovt’ og ‘anderledes’, og som derigennem kan styrke deres engagement for madlavning både i og uden for skolen.
Vi lægger samtidig op til en debat om, hvordan madlavning i skolen kan være et slags ‘frirum’ for eleverne, der giver plads til, at de kan interagere uformelt sammen og udforske deres sanser og udvikle interessen for mad. Det vil sige, at skolemaden har potentiale til fremme andet end læring om kost og ernæring.
Sanserne skal frem i lyset
I specialet gennemførte vi interviews med elever fra 4. klassetrin, hvor vi spurgte om, hvordan de oplevede aktiviteterne i skolekøkkenet. Eleverne fortalte om, hvordan de havde stået med hænderne i bolledejen, og hvordan de havde grinet med tårevædede øjne, mens de friske porrer blev kørt gennem råkostmaskinen. Disse interviews blev i analysen sammenholdt med vores egne observationer, hvilket bidrog til at give flere perspektiver på aktiviteterne.
Interviewene med eleverne kom hurtigt til at handle om meget andet end madens sundhedsmæssige kvaliteter. Eleverne fortalte ivrigt om konteksten, hvori maden blev lavet: De fysiske rammer og maskinerne i køkkenet samt den sociale sammenhæng og fællesskabet.
Skolemad - Fakta om specialet
- Casen omfatter et LOMA-forløb på Strandgårdskolen i Ishøj Kommune, hvor eleverne har været med til at lave skolemad i otte år.
- Resultaterne er baseret på 14 dages deltagende observation med 16 elever fra 4. klasse og fire opfølgende kvalitative børneinterview med eleverne.
En af eleverne fortalte om, hvordan det var at røre ved ingredienserne, der blev sat frem til dagens måltid i det store professionelle skolekøkken: “Jeg kan godt lide, når vi laver fisk. Jeg kan godt lide at røre den. Fisken var kold og lidt klistret. Jeg tror måske, det var en torsk, som jeg rørte ved”.
Vi spurgte en anden elev om, hvad der gør det sjovt at være med til madlavningen. Her pegede han på noget, der på ingen måde kan spises: “Der er en maskine, hvor du skal åbne og tage tingene ud, og når de lige har været inde i maskinen, så er de dejlig varme. Så kan jeg godt lide at tage dem ud”, lyder det fra 4. klasses-eleven, da han fortæller os om den store industri-opvaskemaskine.
Fællesskab og frihed gennem maden
Under madlavningsaktiviteterne så vi et klart billede af, at brugen af sanserne havde stor betydning for eleverne. En af dagene observerede vi, at eleverne smagte på en stærk krydret ret, hvorefter de entusiastisk begyndte at snakke om smag og mad fra forskellige lande. Eleverne udvekslede dermed deres erfaringer og viden om madkultur og læreren lyttede med og bidrog med flere eksempler.
Den fælles erfaringsudveksling relaterede sig også til elevernes sociale liv og hverdagens udfordringer: ”Hvor mange søskende har du egentlig?”, spurgte en elev en anden omkring det store køkkenbord, imens de ordnede persille. ”Ingen, men jeg har altid drømt om at få en lillesøster eller storesøster”, blev der svaret. Dertil kommenterede en dreng: ”Jeg ville hellere have en storesøster end en lillesøster, fordi det altid er mig, der får skæld ud, hvis der sker noget”. Eleverne fortsatte dialogen om, hvordan det er at være og have søskende, og hvordan forældrene tillægger dem forskelligt ansvar. Madlavningen fik altså eleverne til at dele deres oplevelser fra hverdagslivet med hinanden, som her i tilfældet med forholdet til forældre og søskende.
Fakta om LOMA
- LOMA står for Lokal Mad og er titlen på et udviklingsprojekt, der har til formål at fremme læring, sundhed og bæredygtig udvikling.
- Projektet blev gennemført med støtte fra Nordea-fonden i samarbejde mellem University College Lillebælt og fire kommuner; Svendborg, Ishøj, Herning og Aalborg i perioden 2015-2017. Seks skoler er udnævnt til LOMA-skoler og tre skoler er på vej.
- Der er etableret et netværk for LOMA-skoler, der har til formål at fortsætte udvikling og udbredelse efter projektets afslutning.
- Se www.lomaskole.dk
En af eleverne fortalte også om oplevelserne i køkkenet som noget, der adskilte sig fra hans tidligere skole: “Da vi lavede mad på min gamle skole var der ikke sådan noget sjov, hvor vi skulle gå ud og udforske ting. Der var vi bare inde i klasselokalet og skulle lave nogle kedelige ting. Men på den her skole kommer vi mere ud af klasselokalet og laver sjove ting”. Forløbet med LOMA havde gjort et stort indtryk på eleven, der udtrykte begejstring for at kunne få lov til at bruge skoledagen på at udforske og undersøge omgivelserne på en mere fri og legende måde.
Eleverne fortalte dog også om aktiviteter i køkkenet, de syntes var kedelige: “Nogle gange kan man godt kede sig, hvis man står en halv time og bare skræller gulerødder.”
En anden elev understregede også, at nogle aktiviteter var sjovere end andre: “Nogle gange hælder køkkendamen løg og krydderier i gryden, og så siger hun, at man skal dreje rundt med skeen. Og det er lidt sjovere end bare at skrælle gulerødder”.
Mere fokus på eleverne
Den forskning, der løbende er lavet om LOMA, har vist, at eleverne udvikler handlekompetence relateret til mad og sundhed - herunder viden om mad og råvarer, færdigheder inden for madlavning, motivation og samarbejdserfaringer. Disse resultater er væsentlige bidrag til den eksisterende viden om, hvordan skolemad kan gøre børns hverdag sundere. Vores speciale understreger vigtigheden af at inddrage elevernes egne oplevelser af at deltage i madlavningen, fordi det netop er elevernes trivsel og sundhed, det handler om.
Maria Bruselius-Jensen har i sin forskning i børns perspektiver på mad og måltider fremhævet, at børns eget syn på skolemåltider er trængt helt i baggrunden, når der planlægges skolemåltider til dem. Vi mener derfor, at projekter der har til hensigt at fremme sundheden blandt børn i skolen, bør indeholde en interesse for og undersøgelse af elevernes egne perspektiver og erfaringer, samt hvad der skaber trivsel og engagement hos eleverne i læringssituationerne i skolen.
Vores speciale viser, at eleverne har mange perspektiver og synspunkter, der er vigtige for tilrettelæggelsen af mad og måltider i en skolekontekst. Elevernes perspektiver kan således være med til at synliggøre, hvad der skaber trivsel og sundhed i deres hverdagsliv ud fra et bredere sundhedsperspektiv, som der eksempelvis arbejdes med i WHO. Med specialets resultater er vi kommet frem til nogle ingredienser, der bør indgå i opskriften på et vellykket sundhedsfremmende skolemadsprojekt, herunder:
- Udforskning af sanser
- Socialt fællesskab og fri dialog
- Læring gennem sjove og anderledes aktiviteter
På den måde har skolemadsprojekter potentiale til at skabe et rum, hvor eleverne ikke blot lærer om mad, måltider og sundhed, men hvor eleverne også kan interagere uformelt sammen og snakke om hverdagsrelaterede ting.
Kilder
1 Ruge, D. (2017) LOMA – et eksempel på integreret tilgang til sund skolemad. Kap 8 i ’En skole i bevægelse – læring, sundhed og trivsel’. Seelen & Schulz eds. Akademisk Forlag. 2 Bruselius-Jensen, M. (2011): Poetiske perspektiver på det gode skolemåltid - børns muligheder som medskabere af skolens måltider. Forskerskolen i livslang læring, Roskilde Universitet. 3 WHO (1986): Ottawa Charter for Health Promotion. Ottawa.
