Tillidsreform kræver vedholdenhed: Svenskere tager nye skridt fremad

Sverige har siden 2016 forfulgt en national Tillidsreform af den offentlige sektor. Målet er at øge tilliden til de offentlige professioner, for at skabe bedre tid til løsningen af kerneopgaven hos borgere og brugere. Arbejdet overlever parlamentsvalg og nu har delegationen udgivet sin sjette rapport: Tillid og værdiarbejde i organisationen.

I dansk kontekst, er det i sig selv ganske imponerende at svenskerne nu på tredje år arbejder tålmodigt på det lange seje træk med implementeringen af den samme reform. Jeg har engang hørt danskerne omtalt som ”Nordens Italienere” mens svenskerne er ”Nordens tyskere”, når det kommer til reformer! Måske er der noget om snakken.

En interessant forskel på vores arbejde med reformer er også brugen af forskning. Mens forskere i Danmark inviteres til at følge reformarbejde fra sidelinjen med analyser og oplæg, har man i Sverige tradition for gennemgribende brug af forskning til at kvalificere reformarbejdet. Det ser vi også i den svenske Tillidsreform, som fra sin start har nedsat en såkaldt Tillitsdelegation med følgeforskere, som har til opgave at oplyse beslutningsprocesserne i Reformen.   Værdier og NPM Netop nu udkommer Tillidsdelegationens 6. rapport som handler om Tillid i værdigrundlag. Ofte forbindes brugen af værdier i organisationen med Tillidsbaseret styring og ledelse, men rapporten slår interessant nok fast at værdigrundlag også kan være virkemidler i New Public Management inspireret styring og ledelse. Det kommer helt an på hvordan arbejdet med værdierne foregår.

Når værdier anvendes med afsæt i NPM er det ledelsen der beslutter værdierne, som ofte også er mindre åbne for fortolkning. Processen er topstyret og baserer sig på mere rationelle antagelser om hvordan forandring kan skabes.  Formålet med at introducere værdierne er at koordinere adfærd i organisationen ved at værdierne efterleves loyalt og ensartet af medarbejderne.   Tillidsbaseret værdiarbejde har derimod en stærk ambition om at tage afsæt i professionernes normer. Værdierne udforskes i en dialektisk, involverende proces som ofte favner dilemmaer mere end at angive bestemte handlinger. Der er ikke en antagelse om at værdierne kan eller bør tolkes ensartet. Derfor er formålet med værdierne i højere grad at skabe organisatorisk læring – ikke mindst på tværs af organisatoriske grænser.

Værdiarbejde beskrives altså som NPM-baseret når det bruges som en metode der ikke tager højde for eller ligefrem kompromitterer professionelle normer. Omvendt er afsæt i fagprofessionelle normer helt centralt i tillidsbaseret værdiarbejde. Her handler det om involvering, inddragelse og om at skabe læring blandt fagprofessionerne.

Rapporten understreger den vigtige erkendelse at bestemte styringsredskaber ikke altid kan kobles entydig med bestemte styringsparadigmer. Som med så meget andet kan værktøjer bruges på mange måder og formes af de beslutningstagere der tager dem i anvendelse, og ikke mindst deres syn på den offentlige sektor og de fagprofessionelle.   I svensk kontekst har tillidsreformen altså et stærkt fokus på at tage afsæt i de fagprofessionelles værdier og deres opfattelse af kvalitet. I en dansk kontekst er der dog andre værdier som melder sig på banen i debatten om tillid. Fagprofessionelle er naturligt nok optaget af kvaliteten i opgaveløsningen, mens spørgsmål om effektivitet typisk er mindre drivende for deres motivation. Et konkret dilemma vil altså være hvordan ambitionen om tillid til fagprofessionelle kan spille konstruktivt sammen med økonomiske rammer, som ikke altid indeholder de ressourcer man kunne ønske sig ud fra en professionsmæssig norm. Eksempelvis kan nedskæringer og besparelser skabe kildne situationer, hvor de fagprofessionelle hurtigt kan opleve at tilliden til dem kommer under pres.   Sådanne – og mange andre- gode spørgsmål kan man som læser af rapporten blive inspireret til at diskutere. Ikke mindst i lyset af den nye Regerings ambition om mere tillid til velfærdens kernetropper.    Læs rapporten her.