Foto: Wikimedia Commons / hakeem.gadi
Foto: Wikimedia Commons / hakeem.gadi

Dette land er et af verdens farligste: Alligevel besøger mange tusinde turister det hvert år

Udland

25/04/2025 18:12

Lukas Andreas

Landet har været præget af uro gennem længere tid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange danskere er Libyen er ikke ligefrem det første sted, der popper op, når feriebilletten skal bookes.

Med årtiers uro, væbnede konflikter og en officiel advarsel på niveau 4 fra USA – altså den slags advarsel, hvor myndigheder i princippet sender dig en virtuel løftet pegefinger – skulle man tro, at turister holdt sig langt væk.

Men sådan forholder virkeligheden sig ikke.

Omkring 100.000 udenlandske besøgende lander hvert år i det nordafrikanske kaos, klar til at opleve ruiner, ørkenlandskaber – og et gran af livsfare.

Det skriver TravelandTourworld.

Siden NATO var med til at vælte diktator Muammar Gaddafi i 2011, har Libyen været præget af en stadig kamp om magten mellem øst og vest. Resultatet? Et land delt mellem fraktioner, ustabilt styre og en sikkerhedssituation, der mildt sagt er uforudsigelig.

Alligevel vinder "dark tourism" frem – en trend, hvor rejsende aktivt opsøger steder med blodig eller brutal historie. For nogen er spændingen ved at vandre i ruinerne af Leptis Magna eller mærke ørkensandet mellem tæerne i Tripoli simpelthen for uimodståelig, trods de mange advarsler.

Et amerikansk par, Hudson og Emily, besøgte landet i 2024 og fortalte, at de følte sig helt trygge under deres ophold – godt nok med en bodyguard, der tog sin opgave så alvorligt, at han fulgte med helt ud på toilettet. Men de nød både den historiske arv og mødet med de lokale, som de beskrev som utroligt venlige.

Andre, som 26-årige Daniel Pinto, går skridtet videre. Han kalder sig selv "fareturist" og rejser med vilje til lande, hvor de fleste andre holder sig væk. Libyen blev hans seneste erobring, og selv da han blev tilbageholdt med våben i syv timer, bevarede han sit cool. “Det var skræmmende,” indrømmede han – men han ville alligevel gerne tilbage.

Så nej, Libyen er ikke for enhver. Men for de rejsende, der foretrækker fare forud for fornøjelse, er landet tilsyneladende stadig en magnet.

Mest Læste

Annonce