Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Donald Trump officielt tiltalt, forhandlinger om overgivelse i gang

Udland

31/03/2023 07:03

J. Bøgen

Alle betjente i New York er blevet kaldt på arbejde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere amerikanske præsident, og nuværende kandidat til præsidentvalget i 2024, Donald Trump, er officielt blevet tiltalt.

Præcist hvad anklagerne lyder på er ikke offentliggjort endnu, men sagen handler om de såkaldte tys tys-penge, Trump skulle have betalt til pornoskuespilleren Stormy Daniels for at købe hendes tavshed om den affære, hun påstår, de har haft.

Jurister har dog tidligere vurderet, at Trump kan se frem til en ganske omfattende tiltale. Faktisk kan den tidligere præsident måske se frem til omkring 30 anklagepunkter for også forfalskede regnskabstal, sminket bogføring og misbrug af kampagnemidler.

Distriktsadvokaten på Manhatten, Alvin Bragg, her bekræftet, at anklagemyndighederen er i kontakt med Donald Trumps advokater for at forhandle den tidligere præsidents overgivelse til myndighederne. Trump befinder sig på sin residens Mar A Lago i Florida.

Alle betjente kaldt på arbejde

Trump selv har gennem hele forløbet op til den officielle tiltale kaldt det en politisk motiveret heksejagt, og for mindre en to uger siden opfordrede han sine følgere til at gå på gaden og "tage deres land tilbage".

Dengang endte det ikke med problemer at nævneværdig art, men nu hvor tiltalten altså er officiel, er myndighederne anderledes påpasselige.

Alle betjente i New York er nemlig blevet beordret til at være klar til tjeneste fra kl. syv om morgenen New York-tid, og at de skal holde sig klar til at blive udkommanderet.

Det forventes, at Donald Trump bliver stillet for en dommer tirsdag, hvor den præcise tiltale også vil blive offentliggjort.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.