Foto: Screenshot, @cnn / Instagram
Foto: Screenshot, @cnn / Instagram

Helikopternedskydning af Hamas går viralt - men der er et markant problem

Udland

12/10/2023 12:07

J. Bøgen

Det gælder om at bruge sin kritiske sans!

Lørdag sidste weekend blev Israel ramt af et voldsomt angreb.

Det var organisationen Hamas, der affyrede tusindvis af raketter mod israelske byer, ligesom kommandotropper også angreb på jorden.

Tusindvis er døde, både som følge af lørdagens angreb og som følge af Israels modsvar i form af luftangreb rettet mod Gazastriben, hvorfra Hamas angreb, og alt tyder nu på, at vi er på vej mod en krig i fuld skala mellem de to parter.

Israel har nemlig indkaldt flere hundrede tusinder reserver til hæren, ligesom der bliver opmarcheret både kampvogne, artilleri og andet ved grænsen til Gaza i disse dage. Derudover har Israel iværksat en komplet belejring af Gazastriben, som nu hverken kan få mad, vand eller brændstof.

Siden angrebet er der dukket bunker af videoer op fra lørdagens begivenheder, og de bliver set hundredetusindevis af gange.

Men man skal vogte sig, når man ser sådan nogle optagelser - for det er slet ikke sikkert, optagelserne faktisk er ægte.

Se bare eksemplet her. Artiklen fortsætter under videoen.

Realistisk grafik snyder

Ovenstående video stammer nemlig ikke fra kampene mellem Hamas og Israel. Den er i stedet taget fra computerspillet Arma 3, som er en krigssimulator, der er kendt for realistisk grafik og tekniske detaljer.

Fænomenet med misinformation i form af falske videoer er også blevet kendt under krigen i Ukraine, hvor videoer, der påstår at vise styrker skyde fjendtlige luftfartøjer ned, ligeledes har vist sig at stamme fra computerspil.

Man siger, at sandheden er det første offer i krig, men der findes også en ekstra forklaring.

Det sociale medie X, tidligere Twitter, er nemlig eget af den excentriske rigmand Elon Musk, og da han overtog tøjlerne med mediet, fyrede han tusindvis af medarbejdere - blandt andet mange i de afdelinger, der står for at holde øje med og fjerne misinformation.

I stedet er mediet gået over til i høj grad at være afhængig af, at brugerne anmelder opslag som misinformation, men i krigssituationer kan den funktion misbruges.

Man kan for eksempel lade være med at markere noget som misinformation, fordi det passer ind i ens syn på krigen, ligesom modparten kan finde på at markere noget som misinformation, selvom det faktisk er sandt - simpelthen for at så tvivl om fortællingen fra fronten.

Er du blevet snydt af falske videoer som den ovenfor?

Mest Læste

Annonce