Foto: Anas-Mohammed / Shutterstock.com
Foto: Anas-Mohammed / Shutterstock.com

Beordrer fuld belejring: "Inden strøm, ingen mad, ingen brændstof"

Udland

09/10/2023 12:07

J. Bøgen

"Vi kæmper mod udyr, og handler derefter", lyder det videre fra forsvarsministeren.

Lørdag blev verden ramt af startskuddet på en ny krig.

Et omfattende overraskelsesangreb fra terrorgruppen Hamas blev nemlig sat i værk, da flere tusinde raketter blev sendt ind over Israel, ligesom kommandosoldater infiltrerede israelsk jord, slog flere hundrede mennesker ihjel og har taget et ukendt antal gidsler med sig ud af Israel.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu var hurtig til at sætte gang i en række foranstaltninger, blandt andet indkaldelse af omkring 300.000 israelske reservister, og i kom så den endegyldige melding:

Israel er i krig.

Fuld belejring

I dag har den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, så beordret det, han kalder en "fuld belejring" af Gazastriben som en reaktion på weekendens angreb.

"Jeg har beordret en fuld belejring af Gazastriben. Ingen strøm, ingen mad, ingen brændstof, alt er lukket. Vi kæmper mod udyr og handler derefter," siger han ifølge flere medier, herunder Times of Israel og Haaretz. 

Krigen har potentialet til at eskalere voldsomt, da der også har været meldinger om, at der er sendt raketter ind over Israel fra Libanon, ligesom USA har sendt et hangarskib til Israel for at afskrække fjendtlige lande fra at blande sig i krigen og rette angreb mod Israel.

Weekendens angreb var af hidtil uset omfang, når man ser på, hvad Hamas før har været i stand til at udføre, og der florerer masser af videoer på internettet, hvor man ser det israelske luftforsvarssystem "The Iron Dome" i færd med at skyde raketter ned.

Israel har som modsvar på Hamas' angreb udført en række luftangreb i Gazastriben, og her meldes også om flere hundrede mennesker dræbt, mange civile. Derudover vurderes mere end 120.000 palæstinensere at være fordrevet fra deres hjem i Gazastriben.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.