Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kidnappet dreng fundet i live efter 73 år

Udland

23/09/2024 10:34

J. Bøgen

Det var hans niece, der kom på sporet af ham.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand, der blev bortført som seks-årig, mens han legede i en park i Californien i 1951, er blevet fundet mere end syv årtier senere takket være hjælp fra en online afstamningstest, gamle fotos og avisudklip.

Det skriver The Guardian.

Den bortførte dreng, Luis Armando Albino, der i dag er pensioneret brandmand og marine-soldat fra Vietnamkrigen, ligesom han også er både far og bedstefar, forsvandt d. 21. februar 1951, da en kvinde lokkede ham væk fra parken, hvor han legede med sin ældre bror.

Kvinden lovede Luis på spansk, at hun ville købe slik til ham, men i stedet kidnappede kvinden Luis, der oprindeligt er fra Puerto Rico, og fløj ham til østkysten af USA - altså den stik modsatte ende af landet.

Her endte han med at blive opfostret af et par, der tog ham til sig, som var han deres egen søn.

Det startede med en DNA-test

Den ufattelige historie blev for alvor skudt i gang, da Luis' niece, 63-årig Alida Alequin, for sjov tog en online DNA-test i 2020.

Resultatet var nemlig, at hun var et 22 procents "match" med den mand, der altså har vist sig at være hendes onkel.

I første omgang førte resultatet af DNA-testen imidlertid ikke til nogen svar om, hvem hun åbenbart var beslægtet med, og sagen blev mere eller mindre glemt.

Men tidligere i år begyndte Alequin, i samarbejde med sine døtre, at genoptage efterforskningsarbejdet med at finde frem til den mand, hun altså delte arvemasse med. Det foregik hovedsagelig på et offentligt bibliotek, hvor de gennemså en række mikrofilm af gamle avisartikler - inklusive en, hvor der var et billede af den seks-årige Luis - og det fik Alequin til at gå til politiet med sin opdagelse.

Efterforskerne blev til sidst enige om, at de nye beviser var et gennembrud, og en ny sag om savnede personer blev åbnet. Politiet sagde i sidste uge, at sagen om forsvundne personer var afsluttet, men de og FBI anså kidnapningsefterforskningen for stadig at være åben.

Den ufattelige besked

Den 20. juni kunne efterforskerne så fortælle Alequin, at hendes onkel var blevet fundet.

Den 24. juni kom Luis med hjælp fra FBI til Oakland med medlemmer af sin familie og mødtes med Alequin, hendes mor og andre slægtninge.

Alequin sagde, at hendes onkel ikke ønskede at tale med medierne.

"Jeg var altid fast besluttet på at finde ham, og hvem ved, med min historie derude, kan det hjælpe andre familier, der går igennem det samme," sagde Alequin. "Jeg vil sige: giv ikke op."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.