Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kritisk situation i dansk ferieparadis: Alvorlig vandkrise

Udland

21/07/2024 07:15

J. Bøgen

Et af områderne har allerede slået gul alarm.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grækenland står over for en alvorlig vandkrise efter en ualmindeligt varm vinter, hvilket har skabt stor bekymring både blandt lokalbefolkningen og i turistsektoren.

Den vedvarende hedebølge har drastisk sænket vandstanden i landets vigtigste reservoirer, og den intense turisme presser yderligere på de allerede knappe vandressourcer.

I begyndelsen af juni var vandstanden i Mornos-reservoiret, den primære vandkilde for Attika-regionen omkring Athen, 30 procent lavere end på samme tid sidste år.

Vandselskabet der betjener regionen, rapporterer, at den samlede vandbeholdning i alle magasiner er reduceret med en fjerdedel sammenlignet med året før.

Som følge heraf har Attika-regionen, der huser over en tredjedel af landets befolkning, slået gul alarm.

Øerne er hårdt ramt

Situationen er endnu mere kritisk på de små græske øer, som tiltrækker millioner af turister hvert år.

Det stigende vandforbrug, der er nødvendigt for at fylde svømmebassiner og vande store haver, har resulteret i ekstremt pres på de lokale vandressourcer.

På øerne kan vandforbruget være op til 100 gange højere om sommeren end om vinteren.

Leros, der er en af de hårdest ramte øer, erklærede i slutningen af juni en månedlang undtagelsestilstand på grund af vandmangel. Andre øer som Sifnos, Khios, Lefkada og Korfu står også over for alvorlige vandforsyningsproblemer denne sommer.

Det norske medie Dagbladet skriver, at lokalbefolkningen og turisterne begge mærker konsekvenserne af den akutte vandmangel. Vandbesparelsesforanstaltninger er blevet indført, og der opfordres til ansvarlig brug af vand for at afhjælpe situationen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.